23948sdkhjf

Kulturminister begræder Børsen-brand: 400 års kulturarv i flammer

Der er brand i Børsen i København. Kulturminister kalder det frygteligt. Justitsminister takker beredskab

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) reagerer nu på, at den ikoniske bygning Børsen i København står i flammer.

På det sociale medie X kalder han det "frygtelige billeder".

- Frygtelige billeder fra Børsen her til morgen. 400 års dansk kulturarv i flammer, skriver han.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) takker brandfolk og politi:

- Tak til vores dygtige brandfolk, politifolk og reddere, der lige nu kæmper en voldsom kamp mod ild og inferno for at redde menneskeliv og vores historiske kulturarv, skriver han på X.

De to er ikke de eneste politikere, der på X har kommenteret branden i bygningen, der ligger lige ved siden af Christiansborg, hvor ansatte har fået besked på at holde vinduer lukket.

Moderaternes Monika Rubin kalder det forfærdeligt, mens Venstres Louise Schack Elholm kalder Børsen et "nationalt klenodie".

Danmarksdemokraternes Søren Espersen konstaterer:

- En sorgens dag!

Børsen ligger på Slotsholmen i København. Bygningen stod færdig med spir i 1625 og er et af Københavns ældste huse.

Københavns Politi meddelte kort før klokken otte tirsdag morgen, at det havde fået en anmeldelse om røg ved Børsen.

Børsen er i øjeblikket ved at blive restaureret. Derfor er bygningen pakket ind i et stillads.

Bygningens spir var kort efter klokken otte tirsdag morgen totalt omgivet af røg, og der kunne ses kraftige flammer omkring det. Omkring klokken 8.30 er spiret kollapset, viser billeder fra stedet.

/ritzau/

Artiklen er en del af temaet Brand i Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171