23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aarsleff-chef lander bestyrelsespost

Grith Bech-Nielsen, der til dagligt arbejder som koncern bæredygtighedschef hos Aarsleff, er trådt ind i bestyrelsen i Byggeriets Kvalitetskontrol A/S

Bestyrelsen i Byggeriets Kvalitetskontrol A/S har fået et nyt medlem. Det i skikkelse af Grith Bech-Nielsen. 

Hun er uddannet arkitekt, har en PhD fra arkitektskolen i Aarhus og arbejder til dagligt som koncern bæredygtighedschef hos Aarsleff. 

- Vi er utroligt glade for at Grith Bech-Nielsen har sagt ja til at indtræde i bestyrelsen. Hendes store erfaring indenfor byggebranchen og hendes dybe specialiserede viden inden for bæredygtighed, gør hende til en yderst kompetent medspiller i vores bestyrelse. Vi ser frem til et godt samarbejde, siger Morten Nørgaard, direktør for Byggeriets Kvalitetskontrol, i en pressemeddelelse.

Byggeriets Kvalitetskontrol er ejet af Dansk Industri og servicerer ifølge egen hjemmeside cirka 3.000 kunder i byggebranchen med audits og certificeringer og har mere end 1.000 personer på kursus hver vinter.

Ifølge Grith Bech-Nielsen spiller Byggeriets Kvalitetskontrol en "central rolle" i byggebranchen. Hun oplyser, det er en virksomhed, der "i særlig grad bidrager til at sikre kvalitet og holdbarhed i vores byggerier", og at det fokus er "super vigtigt" at styrke – både i forhold til aktuelle klimaforandringer og manglen på råstofressourcer. 

- Jeg glæder mig derfor rigtig meget til, at jeg som nyt medlem af bestyrelsen, får muligheden for at bidrage til en strategisk videreudvikling og styrkelse af forretningens bæredygtige potentialer, siger hun. 

Grith Bech-Nielsen afløser tidligere bestyrelsesmedlem Bo Laden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078