23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

30 meter høje gittermaster til Aarhus Havn

Med fokus på stabilitet, holdbarhed og reduceret materialeforbrug har DAV NORDIC leveret og monteret 7 gittermaster til Aarhus Havn. Masterne skal sikre belysning af havnens arealer.

En gennemtænkt løsning til kritisk infrastruktur

Aarhus Havn er en vigtig del af Danmarks kritiske infrastruktur, og det stiller særlige krav til de løsninger, der anvendes på havnens områder. Her skal konstruktionerne kunne modstå de barske forhold ved vandet, samtidig med at de understøtter havnens daglige drift.

Da Aarhus Havn skulle have nye belysningsmaster, var ambitionen derfor ikke blot at finde en løsning til det aktuelle projekt. Havnen ønskede at udvikle et koncept, hvor både funktionalitet, stabilitet og materialeforbrug blev tænkt ind fra begyndelsen, så løsningen også kan danne grundlag for kommende projekter.

Trebenede gittermaster reducerer materialeforbruget

DAV NORDIC har leveret i alt 7 gittermaster på hver 30 meter. Masterne er udført som trebenede stålkonstruktioner frem for fire ben, som deres øvrige gittermaster har.

Valget af tre ben er en væsentlig del af projektets fokus på at begrænse materialeforbruget. Ved at optimere konstruktionen har det været muligt at reducere mængden af stål, der anvendes til masterne, samtidig med at der er taget højde for kravene til stabilitet.

Selvom stålproduktionen er forbundet med et betydeligt ressourceforbrug, kan der stadig træffes bevidste valg, som mindsker materialeforbruget i den enkelte konstruktion. Det har været en vigtig ambition for Aarhus Havn.

Stabilitet og holdbarhed i et barskt havnemiljø

Med en højde på 30 meter er stabilitet et afgørende element i masternes konstruktion. På Aarhus Havn er masterne udsat for både kraftig vind, skiftende vejrforhold og saltholdig luft fra havet, som stiller krav til stålets korrosionsbeskyttelse.

Gitterkonstruktionen har desuden den fordel, at dens åbne opbygning lader vinden passere gennem masten. Det er særligt relevant på havneområder, hvor høje konstruktioner udsættes for betydelige vindpåvirkninger.

Samtidig skal masterne kunne bære den nødvendige belysning. I toppen af hver mast er der derfor monteret en ringtravers, hvor Aarhus Havn har ønsket op til 6 armaturer. For at fremtidssikre løsningen er der lavet beslag til 8 belysningsarmaturer, men der kunne i teorien være dobbelt så mange.

Ringtraversen samler belysningen øverst på masten og gør det muligt at placere armaturerne i 30 meters højde, så de kan belyse de omkringliggende havnearealer.

Kombinationen af den trebenede gitterkonstruktion og ringtraversen giver Aarhus Havn en løsning, hvor materialeforbrug, funktion og stabilitet er tænkt sammen.

DAV NORDIC har stået for både levering og montage

Ud over leverancen af de 7 gittermaster har vi også stået for montagen på Aarhus Havn og har dermed været involveret i både den tekniske løsning og den praktiske udførelse på havneområdet.

Montage af 30 meter høje gittermaster stiller krav til planlægning og præcision. De høje stålkonstruktioner skal sikres, så de kan modstå de påvirkninger, de udsættes for gennem deres levetid. Samtidig foregår arbejdet på et aktivt havneområde, hvor hensynet til den øvrige drift og sikkerheden er væsentlige faktorer.

Åben dialog har været afgørende for samarbejdet

Udviklingen af en løsning, der både skal leve op til tekniske krav og samtidig begrænse materialeforbruget, kræver et tæt samarbejde mellem kunde og leverandør.

Gennem projektet har DAV NORDIC og Aarhus Havn haft en åben og ærlig dialog om de udfordringer, der er opstået undervejs.

"Det har været et spændende projekt med Aarhus Havn. Vi har haft en åben dialog gennem hele forløbet, hvor vi har kunnet tale ærligt om udfordringerne og finde løsninger i fællesskab. Det er netop den type samarbejde, der er med til at skabe et godt resultat," fortæller Ole Aminak Vadstrup, Projektlederen hos DAV NORDIC.

For DAV NORDIC har projektet været en mulighed for at bringe virksomhedens erfaring med stålkonstruktioner og master i spil på et område, hvor kravene til både driftssikkerhed og holdbarhed er høje.

Læs mere om gittermaster på DAV NORDICs website

Projektfakta

Projekt: Belysningsmaster til Aarhus Havn
Kunde: Aarhus Havn
Leverandør: DAV NORDIC
Leverance: 7 trebenede gittermaster på 30 meter pr. mast

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|