23948sdkhjf

Ny undersøgelse: Stor frustration i kommuner over byggevilkår

Kommuner mangler redskaber og hjemmel i planloven til at stille krav til private bygherrer og ejendomsudviklere, viser ny undersøgelse

Når politikere og byggebranche taler om krav til bæredygtighed, handler det om dokumentation af CO2-forbrug pr. kvm i store byggerier, og hvordan man kan reducere byggeriets klimaaftryk i kommunerne. 

Det er dog lettere sagt end gjort, når hverdagen trænger sig på, og hjemlen i lovgivningen er mangelfuld.

Det viser en undersøgelse blandt otte kommuner, som Strateginetværket for bæredygtigt byggeri, med Arkitektforeningen i spidsen, har foretaget.

Det overrasker mig at selv de kommuner, hvor bæredygtighed i byudviklingen står højt på den politiske dagsorden, ikke kan udmønte deres visioner Lars Autrup, adm. direktør, Arkitektforeningen

På baggrund af samtaler med planchefer og ledere af byggesagsafdelinger afdækker undersøgelsen, der er kommet til at hedde 'Bæredygtighed i snitfladerne mellem planlov og byggelov', kommunernes muligheder for at understøtte den nationale strategi for bæredygtigt byggeri gennem byggeloven og planloven.

Redskaber er fraværende

I de otte kommuner, der indgår i undersøgelsen, er der udviklings- og byggeaktivitet og høje ambitioner for bæredygtighed. Men i praksis oplever forvaltningerne, at de har for få håndtag at skrue på.

Deltagerne i undersøgelsen savner således en bedre kobling mellem byggelov og planlov samt konkrete greb til at fremme mere bæredygtig byggeadfærd. Det kunne eksempelvis være et lovkrav om, at bygherrer skal kunne redegøre for, at de bygger med de mest bæredygtige materialer, eller at der kun kan bygges nyt, hvis det er mere bæredygtigt end at renovere en eksisterende bygning.

Kan ikke udmøntes

Lars Autrup, som er direktør i Arkitektforeningen, er ikke overrasket: 

- Undersøgelsen afspejler på mange måder det, vi hører, når vi taler med vores medlemmer, der arbejder i planlægningen og byggesagsbehandlingen. Det overrasker mig mest, at selv de kommuner, hvor bæredygtighed i byudviklingen står højt på den politiske dagsorden, ikke kan udmønte deres visioner, fordi de både mangler viden og hjemmel i lovgivningen.

Ifølge Lars Autrup er man nødt til at forholde sig til det i kommende revisioner af planlov og byggelov, "som simpelthen skal hænge bedre sammen og understøtte kommunerne i den grønne omstilling, hvis vi skal i mål med den", som han udtrykker det.

Kun æstetiske krav

Heller ikke lokalplanen, som er et af forvaltningernes eneste konkrete styringsredskaber, kan bruges til at stille krav om bæredygtighed, afdækker undersøgelsen.

I dag kan man reelt kun stille æstetiske krav til materialer anvendt på facaderne - og der kan hverken stilles krav om bæredygtighed til bygningsdele eller anlæggene omkring bygningerne.

Stram økonomi

Oven i det oplever forvaltningerne, at de er pressede af tunge byggesagsbehandlingsprocesser og en generelt stram økonomi. 

Så selvom kommunerne gerne vil lave flere bevarende lokalplaner - eller tage en tidlig dialog om bæredygtighed med udviklere og bygherrer - oplever de sjældent, at der er ressourcer til det – heller ikke til at opbygge nødvendig viden og kompetencer.

- Der, hvor planloven reelt giver kommunerne mulighed for at fremme en bæredygtig udvikling, er ved at prioritere, hvor meget areal de udlægger til eksempelvis parcelhuse. Men også her trækker virkeligheden i en anden retning, da markedet, ifølge respondenterne, i høj grad efterspørger det velkendte, siger Lars Autrup.

Anbefalinger til politikerne

Undersøgelsen afdækker også en række konkrete anbefalinger til planloven fra de enkelte kommuner, herunder mulighed for at arbejde med byzonetilladelse. Det vil ifølge de kommunale ledere gøre det muligt at planlægge mere fleksibelt. 

Et andet forslag er, at bæredygtige materialer og genbrug af bygninger og bygningsdele indarbejdes som planlægningsparameter i lokalplanskatalogerne, så det er tydeligt for alle, der bygger i kommunerne. 

- Blandt ønskerne til politikerne er også, at kommunernes egne byggerier, byudviklingsprojekter og myndighedsbehandling tænkes ind i en ny national strategi for bæredygtigt byggeri, siger arkitektdirektøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095