23948sdkhjf

Har knebet med at finde den ideelle løsning: 50 millioner til byfornyelse

Et større greb om byfornyelsen skal give centrale dele af Skanderborg midtby et tiltrængt løft. Går alt efter planen, begynder anlægsarbejdet i 2025.

Finansieringen er nu på plads - der er afsat 52. mio. kr. til forbedringerne. Lokalpolitikerne i Skanderborg har også vedtaget de endelige principper for ombygningen af den sydlige del af Adelgade.

- Det er ingen hemmelighed, at det gennem årene har knebet med at finde den ideelle løsning for Adelgade. Med projektet her sætter vi barren højt i forhold til at skabe en midtby, som byder på oplevelser, og som man har lyst til at opholde sig i, siger borgmester Frands Fischer (S) i en pressemeddelelse.

Næste skridt er detailprojekteringen. Herefter skal der gennemføres en udbudsproces. Går alt efter planen, begynder anlægsarbejdet i 2025.

Gammelt ønske

Kulturtorvet bliver også forbedret, da projektet skal omfatte mere end et vejprojekt for at et byfornyelseslån. Dermed kommer et gammelt, lokalt ønske om at omlægge torvet også med i byfornyelsesprojektet.

- Det giver rigtig god mening at tænke Kulturtorvet ind i planerne, så vi får et attraktivt samlingssted i midtbyen og bedre mulighed for at skabe sammenhæng fra Adelgade til Kulturhuset og Bybadet, siger borgmesteren.

I dag er Kulturtorvet er ikke særligt egnet til events og aktiviteter, fordi torvet skråner ned mod Kulturhuset. Det skal projektet rette op på, så der bliver bedre mulighed for at lave aktiviteter på torvet.

Der bliver i projektet lagt vægt på, at udformningen af den sydlige del af Adelgade på et senere tidspunkt kan videreføres til den nordlige del af Adelgade, så der skabes en god sammenhæng og udvikling i hele gadens længde.

Første etape bliver ombygningen af Adelgade syd, og herefter tages der fat på Kulturtorvet.

Færre biler og mere grønt

Som en del af projektet bliver Adelgade ensrettet fra nord mod syd på strækningen fra Ole Lund Kirkegaards Stræde til Alléen. Med færre biler på strækningen er tanken, at man kan skabe en mere hyggelig midtby, hvor det er mere indbydende at opholde sig.

Borgerne i Skanderborg kan blandt andet forvente mere grøn bevoksning og træer, der skal give mulighed for ophold og læ gennem gaden. Samtidig bliver der mere plads til cyklister.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25