Ny vejledning for konstruktionsklasser forsøger at modvirke overforbrug i byggeriet
50 pct. mere beton og op til fire gange så store armeringsmængder.
Det var fortællingen ude fra landets byggepladser fra en lang række entreprenører, da Licitationen - Byggeriets Dagblad i efteråret satte fokus på øget materialeforbrug i byggeriet.
Årsagerne var ifølge entreprenørerne flere. En øget livrem og seler-tilgang til byggeriet som en konsekvens af certificeringsordningen for statik, et oplevet tab af den sunde fornuft og sidst men ikke mindst en rigid tolkning af vejledningen DS/INF 1990, der af kritikerne var blevet ophøjet til de facto lov.
Materialeforbrug er et kæmpe problem i byggebranchen, og det skal på sigt også være et fokus i vejledningen Erling Richard Trudsø, seniorkonsulent, Dansk Standard
Det betød eksempelvis, at en simpel Biltema-butik, der rent konstruktionsmæssigt blot er en simpel lager hal, pludselig blev henført til højeste konsekvens- og dermed konstruktionsklasse.
Det bliver der nu lavet om på.
Dansk Standard har i samarbejde med udvalget for eurocodes for sikkerhed og laster, S-1990, gennemgået DS/INF 1990 for at tydeliggøre, at der faktisk er tale om en vejledning, som myndigheder, bygherrer og projekterende kan vælge at bruge til at bestemme konsekvensklasser.
Det skriver Dansk Standard i en pressemeddelelse.
Det betyder, at det på baggrund af den lovpligtige teknisk-faglige vurdering fremover er muligt at indplacere byggeriet i en anden konsekvensklasse og dermed reducere materiale- og ressourceforbrug.
Ændringerne er foretaget, efter at Dansk Standard i sensommeren 2023 blev gjort opmærksom på, at DS/INF 1990 om konsekvensklasser for bygningskonstruktioner blev opfattet som præcise retningslinjer.
- Det helt centrale i DS/INF 1990 om indplacering af konstruktioner i konsekvensklasser er, at det er en vejledning, som man kan læne sig op ad. Derfor kan man altid vælge at benytte en teknisk-faglig vurdering i sine overvejelser omkring muligheden for at anvende en lavere konsekvensklasse, hvilket betyder mindre materialeforbrug til gavn for mere bæredygtigt byggeri, fortæller Erling Richard Trudsø, seniorkonsulent i Dansk Standard i den udsendte pressemeddelelse.
Væk med "skal"
Der er ifølge Dansk Standard foretaget en række ændringer i DS/INF 1990 – Vejledningen om indplacering af konstruktioner i konsekvensklasser, så det nu er helt klart, at der er tale om en vejledning.
Helt konkret er ordet ”skal” skrevet ud af vejledningen, ligesom der er justeret i formuleringen under Baggrund og formål.
I formålet er det blevet tydeliggjort, at vejledningen lægger op til, at man laver en teknisk-faglig vurdering af byggeriet, inden man indplacerer det i konsekvensklasser. Herudover er der lavet ændringer i afsnit 4.3.2 om blandet anvendelse, hvor den primære anvendelse til erhverv eller bolig er præciseret. Ligeledes er der sket en præcisering omkring forsamlinger.
Sagen kort
Licitationen har i en række artikler i serien "Benspænd for bæredygtighed" beskrevet, at flere i byggebranchen oplever, at byggeriets parter har iklædt sig et ekstra sæt livrem og seler på områder i byggeriet, som ifølge dem, var sikkert i forvejen.
Det beskrevne overforbrug af materialer handler især om mængden af beton og armering. Det koster på bundlinjen for bygherrer og dermed samfundet, men først om fremmest er det en kæmpe udfordring for ønsket om et mere klimavenligt byggeri.
Kilderne kommer fra både entreprenørbranchen, betonelementfabrikker samt bygherrer.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener ikke, at kildernes oplevelser er udtryk for et generelt billede i branchen.
DI Byggeri har iværksat en spørgeundersøgelse blandt sine medlemmer om udfordringer i certificeringsordningen. En undersøgelse, der måske kan kaste yderligere lys over det oplevede overforbrug af materialer. DI Byggeri har endnu ikke offentliggjort resultaterne af undersøgelsen.
De største ændringer er foretaget i tabel 2, da det er den, der tidligere har givet anledning til misforståelserne. Her er tallene for bygningsdybder blevet justeret, ligesom det er tydeliggjort ved en note i tabellen, at man kan afvige fra tabellen.
- Det har aldrig været meningen, at tabel 2 skulle anses for at være et krav. Vi har taget kritikken til os og ændret på det, så det er blevet meget tydeligere, at der er tale om en vejledning, siger Erling Richard Trudsø.
Alle ændringerne i DS/INF 1990 har været drøftet indgående og er blevet godkendt i udvalget for last og sikkerhed, som består af 22 forskellige aktører i byggebranchen, og i Eurocodes Forum, ligesom Dansk Standard løbende har været i dialog med Social- og Boligstyrelsen om ændringerne.
- Med den revidering der er lavet, vil det være tydeligere for branchen, at der skal bruges en sund ingeniørmæssig vurdering af bygningernes indplacering i konsekvensklasser. Der er rettet til i tabel 2, så flere bygninger ender i en lavere og mere passende konsekvensklasse. Dermed tages et godt skridt mod mere bæredygtighed, besparelser i byggerier samt bedre balance mellem ressourceforbrug og sikkerhed, supplerer Karsten Iversen, teknisk chef i Midtjydsk Beton-vare og Elementfabrik.
Mindre materialeforbrug
Vejledningen DS/INF 1990 åbner op for, at myndigheder, bygherrer og projekterende kan anvende færre materialer og ressourcer i byggeriet, hvis en teknisk-faglig vurdering vurderer, at det er sikkert. Med andre ord kan vejledningen allerede nu spare byggebranchen for en masse ressourcer, selvom den i første omgang ikke har været igennem en større bæredygtighedsrevidering.
- Materialeforbrug er et kæmpe problem i byggebranchen, og det skal på sigt også være et fokus i vejledningen. Vi vil gerne lave en revidering af DS/INF 1990 sammen med byggebranchen, men det kræver, at lovgivningen er opdateret, samt at eurocodes og de kommende nationale annekser er klar, så vi sikrer, at det hele spiller sammen. Dog er der allerede besparelser at hente nu, slutter Erling Richard Trudsø.
