Certificeringsordningen for statik bør til eftersyn
S-R-regeringens byggepolitiske strategi – Vejen til et styrket byggeri i Danmark - fra 2014, indeholdt de initiativer, der ligger til grund for byggesagsbehandlingen, som den er i dag.
Strategien var et forsøg på at forenkle reguleringen på byggeområdet. Konkret blev det bl.a. udmøntet i vedtagelsen om at privatisere den tekniske del af byggesagsbehandlingen og dermed indførelsen af certificeringsordningerne for brand og statik.
Det overordnede mål med denne øvelse var at skabe en mere effektiv og enkel byggesagsproces, hvor ansøger får en hurtigere og mere ensartet proces med byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse.
Overgangen til den nye proces for byggesagsbehandling er dog efter vores opfattelse ikke helt gået som planlagt, og målene med ændringen er efter vores vurdering ikke blevet opfyldt endnu.
Det opleves, at der forekommer flaskehalse i certificeringsordningen for statik, idet det kan være vanskeligt at få tilknyttet certificerede statikere til projekterne. Certificerede statikere er ikke en rigelig ressource, set i forhold til det behov, som reglerne medfører. Det kan betyde ventetid, inden der kan søges om byggetilladelse.
Ved indførelsen af certificeringsordningen for statik er der – udover den almindelige egenkontrol – indført ekstra dokumentation og kontrol af de bærende konstruktioner. Det kan gøre ordningen mere omkostningstung. Særligt ved ombygninger og mindre byggesager ses det, at udgifterne i nogle tilfælde er højere end selve håndværkerudgiften.
Da ordningen stadig er forholdsvis ny, opleves der nok en nervøsitet og forsigtighed med ordningen, hvor man heller ikke kan udelukke, at der i nogle tilfælde bruges for mange ressourcer.
Der har manglet konkrete vejledninger, paradigmer og eksempler på hvordan dokumentationen og kontrollen for de udførende skal udføres, således at de certificerede statikere kan godkende den inden, man skriver under på sluterklæringen, der skal afleveres inden byggeriet kan tages i brug.
Der er brug for et serviceeftersyn af certificeringsordningerne herunder de tilhørende regler, krav og vejledninger. Spørgsmålene står lidt i kø. Hvordan kan vi forenkle de administrative procedurer? Kan vi klassificere nogle typer af byggerier i lavere konstruktionsklasser? Hvordan skal vi forholde os til ”det personlige ansvar”, og bør det ikke være virksomheder, der har certificeringsansvaret frem for enkeltpersoner?
Vi er bl.a. også interesseret i at drøfte om sikkerhedsniveauet er på det rette niveau set i lyset af de kommende skærpede klimakrav til byggeriet. Ved indførsel af certificeringsordningen er der indført en ekstra sikkerhed i form af ekstra dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner ved både projektering/dimensionering og udførelse. På den baggrund bør det i det mindste diskuteres, om der er andre muligheder for at få et balanceret sikkerhedsniveau for statik.
Der er som nævnt mange spørgsmål. Men vi mangler også at få et systematisk og dokumenteret overblik over de grundlæggende udfordringer, så vi ikke reagerer på von hørensagen og enkeltsager. Derfor er DI Byggeri på vej til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer og andre interessenter, der skal være med til at kaste et systematisk lys over de reelle udfordringer.
Vi ønsker grundlæggende, at de mål, der i sin tid lå til grund for indførelsen af bygningsreglement 2018 (BR18) og certificeringsordningen, realiseres. Det vil sige, at vi ønsker et system med en hurtig og effektiv byggesagsbehandling, der er transparent, ensartet og så omkostningseffektiv som muligt.
Det er i alles interesse.
