2023 gik bedre end frygtet, og krisestemningen i byggeriet kan aflyses. Selv DI Byggeri spår i sin seneste prognose, at den samlede aktivitet i branchen er stabiliseret, og ikke få gange har entreprenørvirksomheder kunnet præsentere rekordregnskaber i det forgangne år.
Topcheferne i landets bygge- og anlægsvirksomheder har derfor grund til at starte det nye år op med champagnesprøjt og højt humør. I stedet for at hæfte sig ved høje renter, et dalende boligmarked, stigende priser og potentielle leveranceudfordringer bør virksomhedslederne således sætte vækst på dagsordenen.