23948sdkhjf

Underleverandør forventer tab efter typehusfirmas konkurs

Allerede inden, Hansen Huse kastede håndklædet i ringen, havde underleverandør opgivet at få sine penge

Mindst en underleverandør har ikke tænkt sig at kontakte kuratoren i boet efter konkursramte Hansen Huse.

Søren Berg Petersens firma, Bergs Fugeteknik ApS, med base i Gørding mellem Esbjerg og Vejen, udførte en opgave for Hansen Huse i slutningen af 2022.

Fuge-arbejderne løb op i 226.000 kr., men da underleverandøren skulle have betaling, var Hansen Huse ikke til at få fat i. Første efter en inkasso-trussel reagerede typehusfirmaets ledelse.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ved et møde med adm. direktør David A. Brandt Klug blev det kun til et tilbud om at få halvdelen af beløbet. Og det ville Søren Berg Petersen ikke tage til takke med.

- Jeg havde læst firmaets nyeste regnskab, som så skidt ud. Derfra vidste jeg, at jeg måtte gå procedure-vejen og sende en kreditnota på det fulde beløb. Jeg talte så med min regnskabsansvarlige i firmaet om at gå rettens vej. Jeg tænkte, at vi ringer til vores advokat og går fuld skrue på Hansen Huse, men jeg blev hurtigt meget træt. Vælg dine kampe, sagde jeg til mig selv. Jeg kunne konstatere et større underskud i Hansen Huse og en større gæld. Derfor vidste jeg allerede på dét tidspunkt, at de penge (de 226.000 kroner, red.) kommer jeg aldrig til at se, forklarer fugefirma-direktøren til Vejle Amts Folkeblad.

Seneste regnskab fra Hansen Huse dækker 2021-22. Det viste et underskud på cirka 12 mio. kr. efter skat og en egenkapital, der var negativ med 3,6 mio. kr.

Aktivitet indstillet

Hansen Huse blev taget under konkursbehandling af Retten i Kolding 3. oktober. I den forbindelse opgav typehusfirmaets ejere gælden i firmaet til 16 mio. kr.

Allerede i oktober 2022 meddelte firmaet, at flere års målrettet arbejde med at opbygge en position på markedet for nybyggede typehuse til private var sat på pause.

"Vi står desværre i den situation, at vi ikke kan sætte noget i gang på nuværende tidspunkt, da vi er ved at få gjort status. Så snart status for Hansen Huse A/S foreligger, kan vi se, om det er muligt at fortsætte driften. Vi beklager situationen," lød det blandt andet fra David A. Brandt Klug i en mail om udsigterne for typehusfirmaet.

Udsigterne for penge til den tidligere underleverandør, Bergs Fugeteknik ApS, er heller ikke gode. Selvom der er tale om mange penge har Søren Berg Petersen ingen planer om at kontakte kurator i konkursboet med sit krav.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11