Derfor spiller energimærket en afgørende rolle i den grønne omstilling
Det betyder, at kommunerne kan se ind i en tid, hvor renovering af deres bygninger højst sandsynligt bliver en nødvendighed for at leve op til kommende krav om at forbedre
energimærker og reducere energibehovet. Det er et led i en større ”operation” om at reducere den samlede udledning af CO2 i hele EU.
Det betyder også at energimærket kommer til at spille en central rolle for kommunerne.
For kommunerne er de to vigtigste direktiver nok energieffektiviseringsdirektivet (EED) og det nye bygningsdirektiv (EPBD).
Kravene i energieffektiviseringsdirektivet (EED) vil fremover også gælde for kommunerne.
Energieffektivisering på 3% om året af den samlede bygningsmasse samt et krav om nedbringelse af energibehovet med mindst 30kWh/m2 pr. år. Dertil kommer et krav om løft af energimærke til minimum B i hele den offentlige sektor på længere sigt.
Det nye bygningsdirektiv (EPBD) stiller krav om løft af energimærket
Det nye bygningsdirektiv er flittigt diskuteret i EU, hvor alle parter skal beslutte, hvordan vores fremtidige bygninger skal være, og ikke mindst hvilke krav de skal efterleve. Et af de største emner er energimærkerne. I øjeblikket ser det ud til, at der indføres trinvise krav om at løfte de dårligste energimærker i løbet af de næste ti år og foreløbig er målet, at alle bygninger skal have minimum energimærke E i 2033.
Energimærket er et nødvendigt og vigtigt værktøj til både planlægning og dokumentation. Hos en af landets førende leverandører af energimærkning, OBH Rådgivende Ingeniører, kender man værdien af energimærket og de registreringer og energiberegninger, som er hele grundlaget.
”Ud over de besparelsesanbefalinger, som allerede ligger i energimærket, findes der også meget nyttig viden i de bagvedliggende energiberegninger, som vi kan bruge, når vi rådgiver omkring energirenovering på både kort og langt sigt,” forklarer Alex Lyng Vestergaard, som er fagansvarlig for Energi hos OBH Rådgivende Ingeniører.
”Det er vigtigt at tænke langsigtet og få tænkt energirenovering ind i den samlede renoveringsplan for hele bygningsmassen, og her er energimærket det bedste udgangspunkt. Vi hjælper ofte kommunerne med at foretage yderligere registreringer af
f.eks. installationer og bygningernes tilstand, når vi alligevel er ude og lave energimærkerne, og på den måde får de et samlet overblik, som gør det nemmere at planlægge på tværs af kommunens bygningsmasse.”
Hvad skal der til for at løfte energimærket?
”Vi har mange kunder, som har et ønske om at løfte deres energimærke til et specifikt bogstav,” fortæller Alex Lyng Vestergaard, ”her bruger vi igen energimærket som udgangspunkt for at beregne forskellige scenarier og skaber et overblik over hvordan man bedst muligt kan opnå det ønskede løft af energiklasse inden man går i gang
med renovering, så man er sikker på at komme i mål.”
