Præfabrikeret modulbyggeri til alt fra kontorbygninger og institutioner til laboratorier, hospitaler og plejehjem er en god forretning. I hvert fald for østjyske Jytas.
Selskabet med produktion i Galten mellem Aarhus og Silkeborg kom således gennem 2022 med et overskud på 16,8 mio. kr. mod 7,1 mio. kr. i 2021. Det fortæller modulbyggeren i en pressemeddelelse med henvisning til endnu ikke offentliggjorte regnskabstal for moderselskabet og fire udlejningsselskaber.
Annonce– Vi har fuldt fokus på at udvikle forretningen. Vi har leveret et meget tilfredsstillende resultat med god vækst til trods for produktionspriser, som er steget på 25-30 pct, hvilket i høj grad skyldes krigen i Ukraine, siger Jytas-bestyrelsesformand, Carl Erik Skovgaard Sørensen.
Ifølge bestyrelsesformanden skyldes væksten i stor udstrækning kundernes fokus på den cirkulære økonomi, hvorfor de vælger leverandører, der kan dokumentere et bæredygtigt produkt.
Annonce– Det kan vi, og det er baggrunden for, at vi har vundet flere store projekter i 2022, siger Carl Erik Skovgaard Sørensen.
| Regnskabsår | 2022 | 2021 |
| Valuta | mio. kr. | mio. kr. |
| Bruttofortjeneste | 130,3 | 107,3 |
| Resultat af primær drift | 31,2 | 15,9 |
| Årets resultat | 16,8 | 7,1 |
| Egenkapital | 61,5 | 49,8 |
| Antal ansatte | 104 | 103 |
| Kilde: Jytas | ||
Kan nå 12 etager med stålkonstruktion
Alle moduler bliver præfabrikeret på Jytas' fabrik i Galten og ankommer 80 pct. færdige til byggepladserne, hvor de færdigapteres. Præfabrikation på egen fabrik sammenholdt med egne VVS- og elafdelinger samt eget montagepersonale gør, at der kan leveres et færdigt byggeri til indflytning på 13-26 uger efter byggetilladelse.
AnnonceJytas anvender ikke organisk materiale til de bærende konstruktioner i modulerne, hvilket giver en stor bæreevne i konstruktionerne samt en levetid som et traditionelt byggeri. Stålkonstruktionen betyder blandt andet, at det er muligt at bygge op til 12 etager.
I arbejdet med grøn omstilling i byggeriet har virksomheden nu opnået Svanemærket og DGNB Guld-certificering. Og arbejdet med mærkninger og dokumentation fortsætter:
– Vores ambition er at levere et bæredygtigt produkt og være miljøansvarlig i hele værdikæden. Derfor kigger vi allerede nu på SSAB Fossil-free stål, som kan gøre en stor forskel med CO2-reduktioner i nye bygninger, siger Carl Erik Skovgaard Sørensen.
AnnonceJytas er lige nu i gang med at få udarbejdet en ESG-rapport, der ifølge firmaet efterfølgende bliver verificeret af en uvildig tredjepart for at undgå greenwashing.
Annonce

