23948sdkhjf

Sammenlægning er en god handel

Der er glade miner på begge sider af bordet 

Når Julie Bruun, 36 år, afhænger sin virksomhed, er det også med et stort vemod. Hun har arbejdet og været i virksomheden hele sit liv. Hun hun om kort tid går på barsel, så er det uden at vide præcist hvad fremtiden bringer:

- Jeg overtog jo virksomheden efter min far i en ung alder, og medarbejderne har været fantastiske til at bakke op. Jeg var ikke ret gammel, og havde jo ingen erfaring med at lede noget. Men det har jeg fået hen ad vejen, siger Julie Bruun til Licitationen Byggeriets Dagblad. 

Ikke meningen

Det var ikke meningen, at hun ville sælge, og det har faktisk taget lang tid at komme til den erkendelse, at det var en farbar vej:

- Jeg må jo som andre sande, at udlejningsbranchen har ændret sig radikalt. Det er en kapitaltung branche, og der skal store kræfter til for at løfte til et næste niveau. Det er et år siden, jeg begyndte overvejelserne, og nu er det på plads - og det er med ro i sjælen, siger hun. Hun vil nu hellige sig sin barsel, og hun har i forvejen en datter på fire år.

Jeg må jo som andre sande, at udlejningsbranchen har ændret sig radikalt. Det er en kapitaltung branche, og der skal store kræfter til for at løfte til et næste niveau. Julie Bruun, adm. direktør og ejer CP Udlejning.

- Så må vi se, hvad jeg finder på hen ad vejen, men noget skal jeg jo have tiden til at gå med, siger hun.

Stor vækst

Også på den anden side af bordet er der stor tilfredshed:

- Vi bliver nummer tre i Danmark på udlejning af materiel, og vi bliver nummer to på udlejning af skurvogne, fortæller Lasse Ludvigsen, general manager i Zeppelin Rental. 

Selskabet har fire afdelinger i Danmark, hhv. i Fredericia, Rødby, Brøndby og Høring. CP kommer med tre afdelinger, Viby Sj., der er hovedkontor, Galten og Vejle, som flytter til Middelfart. 

- Selvom der nu bliver to afdelinger i hhv. Galten og Hørning, regner Lasse Ludvigsen ikke med at det skal ændres.

Balancen i det nye samlede selskab vil blive på den gode side af milliarden. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094