23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny BST-sensor til Weather-Ometer® Ci3/4/5000 PPC / DCS / PLC

Større driftsikkerhed og lettere rengøring

Det siger sig selv at en sensor der er monteret inde i et instrument til test af lys og vejrægthed er udsat for en meget hård påvirkning. Derfor søger Atlas MTT konstant at forbedre deres sensorer så test kan forløbe uden vedligehold over endnu længere tid. Til den nye BST-sensor anvendes derfor også en ny type sort maling der har bedre farveægthed og større glansfasthed end tidligere.

Endvidere er selve sensoren uden skruer der kan løsne sig idet metalpladen nu holdes på plads af en speciel tape. Dette giver foruden større driftssikkerhed også lettere rengøring hvis BST-sensoren skulle blive snavset.

Atlas MTT har valgt at fjerne kabelsamlinger uden for sensoren så den nu er lettere at montere uden at man ved uheld kan brække kabelføringen i stykker – nu går kablet nemlig lige hen til PT100 / PT1000-elementet.

Selve BST-sensoren er massiv da der er fyldt epoxy i alle hulrum for at forhindre at der eventuelt trænger vand ind i sensoren.

Den nye BST fås med et PT1000-element til Panel PC/DCS-serien, og med et PT100-element til den ældre PLC-serie.

Det kan i øvrigt bemærkes at grundet den væsentlige forbedring af farveægthed og glansfasthed, vil Atlas MTT nu også bruge den nye maling på alle sine BPT- (sort pladetemperatur) sensorer.

For en god ordens skyld kan vi lige definere forskellen mellem en BST (Black Standard Temperature) og BPT (Black Panel Temperature): En genstand der ligger fladt på jorden, på en mur, en vindueskarm osv. bliver ikke afkølet på bagsiden, og den vil derfor have en højere temperatur end genstande som for eksempel terasseoverdækning, flag osv. der har luft/vind på begge sider. I et testinstrument er det derfor vedtaget at operere med to forskellige standardtemperaturmålere: en BST der er isoleret på bagsiden og som derfor kun afkøles af en eventuel luftstrøm på forsiden, og en BPT der tillader luft/vind – og dermed afkøling – på begge sider af temperaturpladen.

Strenometer ApS
Kongevejen 213
2830 Virum
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73217717
P nummer: 1002395360

Kontaktperson

Send til en kollega

0.062