23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt infrarødt digitalt lasertermometer

Strenometer ApS præsenterer et nyt simpelt og brugervenligt berøringsfrit termometer med infrarød laserpunktindikator

Strenometer ApS har hermed fornøjelsen af at præsentere det nye infrarøde digitaltermometer med laserpunktindikator fra Elcometer Ltd. som erstatter den ældre model 214L.

IR-lasertermometer Elcometer model 214 er et simpelt og brugervenligt berøringsfrit termometer med infrarød laserpunktindikator, der nøjagtigt og sikkert måler overfladetemperaturen på ikke-reflekterende materialer. Termometret er både hurtigt og effektivt. På mindre end et sekund scanner det overfladen og viser målingen digitalt på det letlæselige display i enten °C eller °F. Brugeren skifter selv mellem de to temperaturskalaer. Model 214 måler i området -35° C til 365° C på emner helt ned til 25 mm.

Termometret har et sigtelængde-forhold på 8:1 og måler den udstrålede energi fra en målplet, der er en ottendedel størrelse af arbejdsafstanden. Dvs. at hvis afstanden fra sensoroptikken til målet er 200 mm, er diameteren på det målte område 25 mm = det mindste flademål for model 214.

IR-lasertermometer Elcometer model 214 er det perfekte redskab i forbindelse med industrielle malerarbejder, hvor det er essentielt at overvåge de klimatiske forhold såsom temperatur, relativ fugt, dugpunkt og fugt. Disse parametre er nemlig med til at afgøre, hvorvidt betingelserne er de rigtige, således at produktet, som skal males, får den ønskede kvalitet og ydeevne.

Strenometer ApS
Kongevejen 213
2830 Virum
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73217717
P nummer: 1002395360

Send til en kollega

0.08