23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ingen lyst til pension

Elo Jensen er 74 år. Alligevel har han ingen lyst til at forlade arbejdsmarkedet. Siden februar har han været ansat som senior projektleder i VVS-afdelingen hos Henning Mortensen a/s.

»Jeg har jo for længst nået pensionsalderen, men jeg fejler ikke noget – og jeg kan sagtens følge med. Så jeg har ikke lyst til at gå på pension«, siger Elo Jensen. Han fortsætter:

»Da chefen for VVS-afdelingen hos Henning Mortensen a/s, Michael Bang, ringede og tilbød mig at blive senior projektleder på fuld tid på et stort byggeprojekt i Aarhus C, var jeg straks klar til at springe til«.

VVS, sprinkler og køl på tværfaglig entreprise i Aarhus C
Som underentreprenør står Henning Mortensen a/s i spidsen for både el, vvs, sprinkler og køl i forbindelse med opførelsen af et nyt hovedkontor, parkeringshus og butik for Lidl i Aarhus C. Og ansvaret for at styre arbejdet inden for VVS, sprinkler og køl sikkert i mål, er nu landet på Elo Jensens skrivebord frem til afleveringen af byggeriet i sommeren 2023.

Trækker på solid erfaring med store VVS-projekter
Elo Jensens nye skrivebordet er placeret på Søren Frichs Vej i 8000 C, hvor teknikentreprenørens Aarhus-afdeling holder til. Opgaven er Elo Jensen helt rolig ved at tage ansvaret for.

»Oprindeligt er jeg udlært inden for VVS i 1966. Det var dengang, man både blev uddannet blikkenslager og rørlægger. Siden har jeg løbende efteruddannet mig, og min titel har siden 1992 været projektleder – med primært fokus på større VVS-projekter«, fortæller Elo Jensen.

I Aarhus-området har han blandt andet været med til at opføre Navitas, Vestas og VIA University College - Campus Aarhus N. Desuden har han som projektleder også været tilknyttet en lang række VVS-entrepriser i resten af landet.

»Man kan vist roligt sige, at jeg på opgaven hos Henning Mortensen a/s trækker på solid erfaring«, slutter Elo Jensen.

Besøg Henning Mortensen a/s's website.

Kontaktoplysninger:
Elo Jensen, senior projektleder
E-mail: elo@henning-mortensen.dk
Tlf: +45 21 30 20 54

Henning Mortensen A/S
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25509129
P nummer: 1000050452

Send til en kollega

0.078