23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Pendler gerne langt for de rette karrieremuligheder

16.000 m2-skoleprojekt for Aarhus Kommune. Hovedkontor, p-hus og butik til Lidl. Opførelse af La Tour Tower i 28-etager. Det er bare et par af de projekter, som 26-årige Rasmus Kokholm beskæftiger sig med hos Henning Mortensen a/s i Aarhus.

Oprindeligt startede Rasmus Kokholm hos Henning Mortensen a/s som akkordelektriker, da mere end 250 feriehuse skulle opføres i Lalandia Søndervig. I dag er han el-projektlederassistent i virksomhedens Aarhus-afdeling. Selvom han er forholdsvis ny i rollen, har Rasmus Kokholm allerede fået masser af ansvar og faglige udfordringer.

»Som el-projektlederassistent hjælper jeg projektlederne med at styre forskellige entrepriseopgaver sikkert og effektivt i mål. Jeg arbejder blandt andet med dimensionering, beregning og kvalitetssikring på entrepriser samt serviceopgaver«, fortæller Rasmus Kokholm, der i 2017 blev udlært elektriker og efterfølgende valgte at specialiserede sig inden for sikring.

Motiveret af faglig udvikling
»Faglig udvikling er min vigtigste motivation. Derfor har jeg løbende videreuddannet mig, siden jeg blev færdig som elektriker«, siger Ramus Kokholm, der først færdiggjorde den aut. elinstallatøruddannelse med fokus på kvalitetssikring på Erhvervsakademi Dania i Randers sideløbende med et job som sikringstekniker. Senest har han taget hul på en akademiuddannelse i ledelse.

1,5 time til job
Rasmus Kokholm pendler mellem hjemmet i Holstebro og kontoret i Aarhus. Det bliver samlet set til tre timer i bil – stort set hver dag.

»Det er da en lang tur, men jeg gør det gerne. Stillingen er et naturligt skridt i min karriere, hvor jeg får en unik mulighed for at arbejde med store tekniske entrepriser. Den slags kommer man sjældent i nærheden af ude vest på, hvor jeg kommer fra«, siger Ramus Kokholm. Han fortsætter:

»Desuden er det motiverende at få lov til at lære af de dygtige og erfarne projektledere, der er på holdet i Aarhus. Det gør mine arbejdsdage både interessante og lærerige. Jeg er i fuld gang med at suge viden til mig«.

Mange muligheder hos Henning Mortensen a/s
For Rasmus Kokholm er det attraktivt at være ansat i en teknikvirksomhed, der har både størrelsen og kompetencerne til at byde ind på store fag- og teknikentrepriser.

»For mig er det optimalt, at fremtiden kan byde på flere spændende karriereveje i samme virksomhed. Hos Henning Mortensen a/s har jeg både mulighed for at stræbe efter projektleder-rollen på enten fagentrepriser eller store tværfaglige projekter. Eller jeg kan vælge at specialisere mig endnu mere inden for sikring, som jeg oprindeligt har beskæftiget mig med, for også her står Henning Mortensen a/s ret stærkt«, slutter Rasmus Kokholm.

Mere om Henning Mortensen a/s som arbejdsplads?
Mød flere medarbejdere fra Henning Mortensen a/s og få et indblik i deres arbejde på www.henning-mortensen.dk.

Henning Mortensen A/S
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25509129
P nummer: 1000050452

Send til en kollega

0.094