23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Efter 42 år: Peter Nielsen elsker stadig sit arbejde

Med den højeste anciennitet i Carl Ras har Peter Nielsen været en del af vores familieejede virksomhed igennem alle tre generationer. I dag elsker han stadig sit arbejde, hvor han som isenkræmmer skaber værdi for kunderne hver eneste dag.

59-årige Peter Nielsen har oplevet lidt af hvert i Carl Ras, siden han i 1979 startede som 17-årig arbejdsdreng og efterfølgende kom i lære som isenkræmmer i det gamle engroscenter på Frederikssundsvej i Brønshøj.

”Vi skal helt tilbage til de gode gamle dage, hvor Carl Ras kun bestod af 31 medarbejdere og havde to engroscentre på Nørrebro og i Brønshøj. Jeg har jo nærmest været her, siden jeg gik med ble,” fortæller Peter Nielsen grinende og tilføjer:

”Det var noget helt andet dengang sammenlignet med den store engrosvirksomhed, Carl Ras har udviklet sig til i dag med 18 butikker over hele landet og mere end 350 medarbejdere.”

Siden da har Peter Nielsen været fast medarbejder i Carl Ras – først som isenkræmmer og indkøber for alt håndværktøj i engroscentret i Brønshøj.  Da engroscentret lukkede ned i år 2000, startede han i det nyetablerede engroscenter i Herlev, hvor han lige siden har arbejdet med butikssalg.

Brænder for salg og ekspedering af kunder
Som isenkræmmer og mangeårig butikssælger i Carl Ras føler Peter Nielsen sig virkelig på hjemmebane i butikken:

”Jeg elsker mit arbejde med butikssalg i Carl Ras, hvor jeg hver dag er tæt på kunderne og sørger for, at de ikke går forgæves,” fortæller han.

Efter flere årtier ved disken i Carl Ras er Peter Nielsen efterhånden også blevet et kendt ansigt blandt mange af de op mod 400 kunder, der handler i butikken hver dag:   

”Jeg kender jo efterhånden Carl Ras ud og ind. Så jeg har fået opbygget en bred faglig viden til vores sortiment og har dannet stærke relationer til både kunder og medarbejdere, ” fortæller han videre.

I 10 år var Peter Nielsen også butikschef i Herlev, men valgte selv at vende tilbage til rollen som isenkræmmer og butikssælger for at varetage kundekontakten og salg til kunder:

”Det var fedt at prøve kræfter med ledelsesansvar som butikschef, men jeg brænder mere for salg og rådgivning af isenkram til kunder. Jeg synes det er det fedeste at stå og ekspedere kunder og finde den rigtige løsning til at dække deres udfordringer. Det er det, der bringer mig på arbejde hver eneste dag,” fortæller han.  

En del af udviklingen i Carl Ras
Selvom Peter Nielsen igennem mange år har arbejdet med butikssalg, har arbejdsopgaverne ændret sig i takt med tiden.

”Det var en verden til forskel på at arbejde i den gamle butik på Frederikssundsvej til vores butik i Herlev, der blev etableret 20 år efter, og som i dag er Carl Ras’ største butik i landet. På Frederikssundsvej varetog alle isenkræmmere og butikssælgere opgaver inden for både salg, indkøb og varemodtagelsen, fordi butikken var lille med lagere spredt i både kælderen, første sal og under kvisten,” fortæller han og fortsætter:

”Med Herlev butikkens størrelse er vi i dag langt mere centraliseret. Det betyder, at jeg kun varetager salg, så jeg bedre kan koncentrere mig om at skabe den bedste kundeoplevelse og har fokus på det, jeg aller bedst kan lide at lave.”

Peter Nielsen peger også på sortimentet af værktøj, der har ændret sig en del igennem årene:

”Det er blevet langt mere effektivt og nemmere for kunderne at handle hos os. Vi har i dag mere end 30.000 forskellige flere varer på lageret og har en markant større leveringssikkerhed. Den rejse har også været spændende at være en del af i Carl Ras.”

Virksomhed med høj anciennitet og fokus på karriereudvikling
Peter Nielsen er langt fra den eneste medarbejder med høj anciennitet i Carl Ras. I receptionen på hovedkontoret i Herlev hænger et Hall-of-Fame billede af de medarbejdere, der har været i virksomheden i 25 år eller mere. Og her følger flere trop efter Peter Nielsen og kan snart fejre 40-års jubilæum.

”Det vidner jo om, at vi er mange, der trives rigtig godt i ’Carl Ras familien’ med en høj portion arbejdsglæde hver eneste dag. Mange er os er bare ikke det samme sted i virksomheden, som da vi startede,” fortæller Peter Nielsen og tilføjer, at flere, ligesom ham selv, har skiftet stilling og afdeling igennem årene.

”Fordi du bliver ansat som isenkræmmer og butikssælger, er det ikke ensbetydende med, at du skal gøre det de næste 30 år i Carl Ras. Du kan udvikle dig og har mulighed for at vise, hvad du kan, og komme andre steder hen, hvis der er noget andet, du brænder for.”

Peter Nielsen lægger dog ikke skjul på, at der stadig er brug for nye yngre kræfter i Carl Ras for at sikre fortsat udvikling:

”Det er vigtigt med nyt blod, så vi får variation og nye øjne på virksomheden. Jeg bliver jo desværre også ældre og kan ikke fortsætte i Carl Ras hele livet, selvom jeg gerne ville.”

Brænder du også for salg og rådgivning af værktøj til professionelle kunder? Carl Ras søger lige nu butikssælgere til Frederiksberg og Holstebro

Carl Ras A/S
Mileparken 31
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70587114
P nummer: 1003175074

Kontaktperson

EGF
Emilie Greve Falbe-Hansen
Kommunikationsansvarlig
EGFH@carl-ras.dk

Send til en kollega

0.864