23948sdkhjf

Ret skal være ret - i opdateret form

Renoverprisen 2017: Renoveringen af Retten i Aarhus er en øvelse i balancekunst mellem respekt for en 100 år gamle bygning - og nutidens krav til komfort, sikkerhed og godt indeklima.

Retten i Aarhus er et fornemt historisk hus, der vellykket har løst opgaven med at bringe sig ind i vores tid.

Det mener Gøsta Knudsen, formand for nominerings-udvalget hos Realdanias og Grundejernes Investeringsfonds Renover prisen 2017, der i år uddeles for femte gang.

Renoverprisen 2017

Vi sætter i disse uger fokus på Renoverprisen 2017 og de nominerede projekter. Læs mere herunder:

200 projekter var indstillet - seks er klar til finalen

Nominerede til Renoverprisen

Forfalden boligejendom genskabt i Tønder
Ret skal være ret - i opdateret form
Fra nedslidt skibsværft til nyt og livligt mødested i Holbæk
Gammel skole omdannet til landsby
Formand: Ingen arkitektpris til skole i Vanløse
Flot facaderenovering i Vejle

Nominerede til Jubilæumsprisen

Ny social infrastruktur til et nedslidt boligområde ved Aarhus

Kompliceret forvandling i renoveringens superliga

108 nye ungdomsboliger i hjertet af Aalborg

"Danmarks smukkeste tinghus" er Retten i Aarhus blevet kaldt, efter den 100 år gamle retsbygning blev renoveret sidste år.

Renoveringen har ført til 3.100 kvm store retslokaler med ventearealer og voteringslokaler. Samtidig er der skabt nye mødelokaler og kontorer i tagetagen, der før var uudnyttet. Nu har hver af de 12 dommere deres eget kontor under de synlige tømmerkonstruktioner.

I renoveringen er der lagt vægt på, at det tydeligt fremgår, hvad der er gammelt, og hvad der er nyt i den gamle retsbygning - og alt er gjort med respekt for det gamle hus’ sjæl og arkitektur, lyder det fra nomineringsudvalget.

Gøsta Knudsen tilføjer dog til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at de opfriskede moderne farver i nogens øjne måske kan virke som en lidt hårdhændet behandling af for eksempel de gamle tunge paneler.

- Det er altid en spændende diskussion, når man går ned i de mere subtile dele af arkitekturen: hvornår er man tro mod den gamle atmosfære og hvornår har man ført det up-to-date. Ligesom med spørgsmålet om at renovere bygningen, så den svarer til vor tids sikkerhedskrav, kan det være en udfordring at finde en balance farvemæssigt. Men det er absolut et plus, at retssalene har fået et mere nutidigt look, siger Gøsta Knudsen, som er tidligere stadsarkitekt i Aarhus.

Lettere arbejdsgange
Tidligere havde retsbygningen fordelt sine afdelinger på flere adresser, men nu er alle funktioner samlet under det samme tag, hvilket har lettet arbejdsgange, kommunikation og sagsbehandlingstid. Derudover er sikkerheden i bygningen styrket, og det har øget trygheden for de ansatte.

- Det har været afgørende og en udfordring i renoveringen at sikkerheden er i top, så embedsværket og de sigtede nu er adskilt, siger Gøsta Knudsen til Licitationen. 

Parter bag projektet: 
Bygherre: Bygningsstyrelsen 
Arkitekt: H+Arkitekter 
Ingeniør: Tækker Rådgivende Ingeniører A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125