Udviklingskoordinator til salg-, tilbud og udbud i byggebranchen - Engesvang
ABC Pavilloner er en anerkendt dansk familieejet virksomhed, grundlagt i 1999, der specialiserer sig i bæredygtigt, præfabrikeret modulbyggeri. Vi er dedikerede til at tilbyde fleksible løsninger, der kan tilpasses kundens behov, produceret under miljøvenlige og effektive forhold.
Stillingens formål:
Som udviklingskoordinator for salg vil du være ansvarlig for at udvikle, koordinere og systematisere vores tilbuds- og udbudsprocesser. Dette inkluderer at skabe en sammenhængende struktur, der effektiviserer vores tilgang til markedet og styrker vores konkurrenceevne.
Arbejdsopgaver:
- Udvikle og optimere tilbuds- og udbudsprocesserne gennem koordination og systematisering af aktiviteter og informationer
- Foretage analyser af nuværende processer for at identificere forbedringsmuligheder og implementere effektive løsninger
- Vedligeholde og forbedre databaser og systemer relateret til tilbud og udbud
Kvalifikationer:
- Kontoruddannet eller lign. med solid administrativ erfaring samt dokumenterede evner inden for koordination og effektiv håndtering af arbejdsopgaver
- Evne til at arbejde selvstændigt med en struktureret og detaljeorienteret tilgang
- Stærke kommunikationsfærdigheder og evne til at samarbejde effektivt med tværfaglige teams
- Gode IT-færdigheder, herunder erfaring med Microsoft Office og gerne CRM-systemer
- Evne til tider, at arbejde under pres og overholde stramme tidsfrister
- Vigtigst af alt, er din indstilling til løsning af arbejdsopgaverne samt at være en god kollega
Vi tilbyder:
- En nøglerolle i en virksomhed, der er førende inden for innovation og bæredygtighed i byggebranchen
- En spændende og varieret dagligdag med dynamiske og dygtige kollegaer, hvor den daglige omgangstone er fri og uformel
- Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling
- Løn efter kvalifikationer
- En attraktiv pensionsordning
- Gode arbejdsforhold, hvor trivsel og medarbejderudvikling vægtes højt
- God kantineordning og regelmæssige personalearrangementer for at fremme trivsel og teamdynamik
Sådan ansøger du:
Er du interesseret i at styrke ABC Pavilloner med dine administrative og koordinerende kompetencer, send da dit CV og en motiveret ansøgning til job@abcpavilloner.dk. Vil du vide mere om stillingen kontakt Kjeld S. Facius på tlf. +45 2361 2630.
ABC Pavilloner A/S er en del af Dansk ABC Holding ApS og omfatter flere søsterselskaber. I samarbejde med Concept Living by abc bygges der kontorer, boliger, institutioner, skoler og mandskabsfaciliteter, der kan anvendes midlertidigt eller permanent. Alle disse konstruktioner er baseret på en fleksibel, præfabrikeret modulbyggemetode.