23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Græs

Udløber
16. juni 2024

Det er vigtigt med en god og præcis aftale for dine græsarealer. Vejret i Danmark er blevet mere uforudsigeligt. Vi oplever milde vintre med forlængede vækstperioder og tørkeperioder henover sommeren. Vi tager udgangspunkt i, hvordan dine græsarealer benyttes og hvordan du ønsker, at de skal tage sig ud for at sikre den mest optimale pleje, så de fremstår sunde og velpassede.

Græs er ikke bare græs – græs bliver brugt
Dit græs skal passes og plejes i henhold til, hvad dit græsareal bruges til. Er der tale om boldbaner, parker og legepladser eller ubenyttede plæner, hvor al færdsel foregår på stier? Med andre ord, hvor meget slides der på græsset. Når vi har viden om brug og slid, ved vi hvilket behov, der er for ekstra pleje fx gødskning og eftersåning. Vil du gerne have en klassisk tæt græsplæne eller ønsker du et vildt naturareal, hvor græs og planter passer dig selv? Eller noget indimellem? Ud fra klipningsfrekvens, ukrudtsbekæmpelse og pasning af plænen får den det udtryk, du gerne vil have.

Skal det være vildt?
Flere og flere virksomheder, boligforeninger og private går væk fra de nyslåede græsplæner og efterspørger ’vild med vilje’-arealer. Når grønne arealer får lov til at vokse vildt, giver vi plads til naturen og der skabes levesteder for nye plante- og dyrearter.

Det kan være svært at bryde vanen, men hos OKNygaard hjælper vi dig gerne med at skabe flotte udearealer, hvor biodiversiteten får lov til at blomstre. Vi kan også stå for drift og vedligeholdelsen af dine grønne ’’vild med vilje’’-områder. Som del af European Platform for Urban Greening kan vi trække på biodiversitets-ekspertise fra hele Europa.

Forskellige virksomheder har forskellige ønsker. Derfor sammensætter vi altid en plan, der er skræddersyet til netop jeres behov. Uanset om I ønsker udearealer, der får lov til at vokse fuldstændig vildt eller blot ønsker at lave et afgrænset ’’vild med vilje’’-område.

Mulige græstyper:

  • Prydplæne: ensartet, grøn og med stor jævnhed. Kun minimalt ukrudt og begrænset slidstyrke.
  • Brugsplæne: sund, robust og forholdsvis jævn. Lidt eller spredt ukrudt og stor slidstyrke.
  • Græsflader: grøn og jævn. Fungerer godt som omgivende græsplæne med begrænset slid.
  • Fælledgræs: grov, mellemhøjt og med anden flora. Stier kan klippes i græsset. Til hyppig brug.
  • Naturgræs: højt og med anden naturlig flora. Til arealer, hvor der typisk ikke er færdsel.

Skræddersyet aftale til dig
Vi sammensætter en skræddersyet aftale til dig. Det du skal vælge er, om græsset skal holdes i en bestemt længde eller om græsplejen skal ske efter bestemte tidsintervaller. Vi indgår en klar og detaljeret aftale, hvor du tydeligt kan se præcis hvornår og hvordan vi sørger for din græsplæne.

Vi tager bl.a. hånd om:

  • Græsklipning
  • Kantskæring
  • Gødskning
  • Ukrudtsbekæmpelse
  • Løvsamling
  • Eftersåning
  • Uønskede skadedyr i plænen som muldvarpe og mosegrise.

Alternativer til græs
Vores medarbejdere er endvidere opmærksomme på, om øget nedbør eller tørke skaber behov for løsninger, der ligger udover almindeligt vedligehold af plænen. Det kan være i form af dræn eller LAR-løsning (lokal afledning af regnvand) eller tørkeresistente planter i stedet for græs. Vi tager den faglige samtale med dig for en optimal pleje og drift af dine græsarealer.

Robotløsninger
OKNygaard tilbyder vi også etablering af en professionel robotklipperløsning. Denne aftale indeholder opmåling, levering og installering samt løbende service og vedligehold af robotten. Vi leverer og opstarter ved sæsonstart og vi tager robotten hjem til efteråret, hvor vi vinterklargør og opbevarer robotten til næste sæson.

OKNygaard A/S
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35394818
P nummer: 1018616285

Kontaktperson

Ole Kjærgaard
Adm. direktør
+45 27 87 74 00 lbs@oknygaard.dk

Send til en kollega

0.063