Building Awards historie

Branchens samlepunkt

Licitationen har siden 1908 leveret nyheder til den samlede bygge- og anlægsbranche, og i 2018 besluttede vi os for at bringe branchen tættere sammen med Building Awards.
Building Awards er fest for hele den danske byggebranche, hvor vi hylder de præstationer og resultater, der har taget byggeriet til nye højder. Hvert år uddeler vi derfor en række priser i tæt samarbejde med vores jury, der hver repræsenterer et vigtigt indsatsområde for byggeriets fremtidige udvikling.

"Building Awards er med til at drive innovationen i branchen, fordi begivenhederne formår at samle aktørerne, hylde det gode fremtidssikrede byggeri og udvikle branchen på en måde, der er både seriøs, faglig og festlig".
Morten Skaarup Jensen, seniorprojektleder hos Lean-Construction-DK, samarbejdspartner BA 2021.

 

Et fælles ansvar

I Danmark stilles der store krav til hverdagens rammer. Danskerne ønsker gode, trygge boliger med plads til alt det, der skaber værdi i hverdagen. På samme måde stilles der store krav til de institutioner og den infrastruktur, der skal forbinde hele systemet.
Hertil kommer klimaforandringerne, der i stadig større grad præger byggeriets udvikling og stiller nye krav til bæredygtige løsninger og byggeprocessor. Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at branchen står sammen om at leve op til vores fælles ansvar.

Med Building Awards er det vores ønske at hylde de innovative og bæredygtige præstationer, der inspirerer branchen til at opnå nye mål og succesrige resultater til gavn for hele samfundet.



En fest for byggeriet

Når først nomineringerne er indsendt, og juryen har talt, munder hele konkurrencen ud i et stort awardshow, hvor vi vil overrække priserne til årets vindere.
Det er en branchefest i fællesskabets navn med faglighed, samarbejde og netværk i højsædet. Her er det vores ønske at skabe rammer, der vil fremme det gode samarbejde på tværs af branchen, og fremhæve dens værdiskabelse for samfundet. Ikke mindst er det en fest, hvor vi hædrer og fejrer de aktører og projekter, der hver dag leverer de byggesten, som danner ramme om det nuværende og det fremtidige Danmark.

"Building Awards er et arrangement med stor gennemslagskraft, som når ud i mange hjørner af branchen. Arrangementet er en oplagt mulighed for at hylde det gode byggeri, der er med til at udvikle branchen".
Flemming Rasmussen, Adm. Direktør, JCN Bolig, hovedsponsor for BA