23948sdkhjf

Fagfolk: Danmark kører store offentlige byggeprojekter »amatøragtigt«

Norge og England har styr på budgetter og tidsplaner for store, komplekse byggerier. Danmark slår fortsat alt for mange skæverter

Årelange forsinkelser, graverende fejl og budgetoverskridelser i milliardklassen på for eksempel supersygehusene, Niels Bohr Bygningen og Storstrømsforbindelsen.

Den slags kunne undgås, hvis Danmark tog ved lære af erfaringer fra Norge og England, der oftest opfører store byggerier uden dyre ekstraregninger, skriver Ingeniøren.

»Danskerne bliver ved med at planlægge projekterne på en dybt amatøragtig måde, hvor man ikke bruger de professionelle metoder, der eksisterer til at gøre det ordentligt,« siger Bent Flyvbjerg, der er professor på IT-Universitetet og aktuel med en ny bog om årsagen til de mange kuldsejlede danske byggerier.

Set fra Bent Flyvbjergs stol er det værd at kigge til England, hvor han selv i begyndelsen af nullerne blev hyret af daværende finansminister Gordon Brown til at udvikle en metode til at få styr på byggerierne og dermed også statsbudgettet. Det førte til modellen Reference Case Forecast, som bygherrer for selv ret små projekter skal bruge.

Et andet land at lade sig inspirere af er Norge, hvor en målrettet indsats har ført til, at 80 procent af projekterne holder tidsplan og budget mod før kun 20 procent.

I Danmark gælder noget nær det omvendte, og sådan burde det ikke være, hvis man spørger lektor ved DTU Management Christian Thuesen. Han er medinitiativtager til et forskningsnetværk, der skal belyse, hvorfor det så ofte går så galt herhjemme – og hvad man kan gøre ved det.

»I Danmark sker der ikke nok. Her agerer vi mest på bagkant, når der er noget, der er kørt helt af sporet. Men her er der primært fokus på at placere et ansvar frem for at stimulere læring,« siger Christian Thuesen til Ingeniøren.

Bygningsstyrelsen, der er ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne, oplyser, at den som offentlig myndighed ikke har pligt til at bruge én bestemt metode til at styre byggeprojekter med, men at man siden 2017 har arbejdet fokuseret med at opruste og styrke sin bygherrefunktion.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Arkitekt ser muligheder i Ukraine: - Vi kan spille en rolle
Erhvervslivet slår beskæftigelsesrekord, men job forsvinder i  byggeriet
Tegnestuer mærker presset: - Kravene bliver stadig større
Sådan skal Energiø Bornholms omformerstation se ud
Smider 2.000 ton sten i vandet til glæde for fisk og folk
Omkostninger plager arkitekter: - Der skal gøres noget nu
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Motor-magasinet

Send til en kollega

0.125