Omkostninger plager arkitekter: - Der skal gøres noget nu
Arkitektkonkurrencer er blevet en glidebane for tegnestuerne. De høje dokumentationskrav betyder, at arkitekterne står tilbage med store udgifter på både tabte og vundne projekter.
Konkurrenceformen kan være med til at skærpe ambitioner og fostre store ideer, der kan blive til byggeri af høj kvalitet. Men der tegner sig, ifølge flere arkitektvirksomheder, også et billede af stigende dokumentations- og detaljeringskrav, der påvirker tegnestuernes økonomi og ressourcer.
Direktør hos brancheorganistionen Danske Arkitektvirksomheder, Lars Storr-Hansen, har efter godt 100 dage i direktørstolen sat de stigende transaktionsomkostninger i toppen af sin 'to-do-liste'.
Han kalder det "et grundtema hos os" og vil i nær fremtid prioritere det højt:
- Du kan kalde det en gammel traver, men det er et stigende problem, og der skal gøres noget, og her tror jeg også, vi kan lære af udlandet, hvor kravene ikke er nær så høje, siger direktøren.
På modsatte side af bordet sidder bygherren, som efterspørger de høje dokumentationskrav. Og hos Bygherreforeningen erkender man også problemet, men genkender ikke, at det er blevet værre de senere år:
- Det er problem, som stadig er der, men jeg er ikke overbevist om, at det er noget, som har vokset sig større i løbet af de seneste år, siger direktør i Bygherreforeningen Henrik Bang til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Ikke en ny problematikken
De høje transaktionsomkostninger har længe været til diskussion. Tilbage i 2016 blev der lavet en undersøgelse, som viste, at konkurrencevederlaget gennemsnitligt kun dækkede 32 pct. af rådgiverholdenes konkurrenceudgifter.
Derfor forsøgte man også tilbage i 2018 at finde en løsning i fællesskab. Dengang kom parterne frem til otte veje, som skulle bane vejen for færre transaktionsomkostninger.
Otte veje til færre transaktionsomkostninger fra 2018
Anbefalinger til bygherrerne
- Bygherren bør afklare grundlaget
- Bygherren bør begrænse kravene
- Bygherren bør formidle visionen
- Bygherren bør præcisere omfanget
Anbefalinger til rådgiverne
- Rådgiveren bør navigere efter en tilbudsstrategi
- Rådgiveren bør fokusere indsatsen
- Rådgiveren bør forstå bygherren som kunde
- Rådgiveren bør prioritere i tilbuddet
Ovenstående er de otte hovedpunkter, som alle uddybes yderlige i rapporten
Hos arkitekterne har man dog ingen forskel mærket. Og ifølge Danske Arkitektvirksomheder er det foruroligende i sig selv, at så mange tilbagemeldinger fra medlemsvirksomhederne siger, at forholdene ikke er blevet bedre - men tværtimod værre.
Direktør i Bygherreforeningen Henrik Bang tilslutter sig og erkender, at de anbefalinger, som der blev fremlagt, ikke er blevet realiseret i høj nok grad:
- Vi må konstatere, at de anbefalinger, vi kom frem til, ikke alle steder er blevet indarbejdet i den daglige praksis, og derfor synes jeg også, at det er på sin plads at slå et ekstra slag for dem, siger direktøren.
Stadig langvej
Der har været flere ting på tegnebrættet, som skulle afhjælpe problemet. Men det er tilsyneladende ikke sket, og derfor er det tid til at handle.
- Det er en lang proces, men også et problem, som vi ikke kan løse alene, derfor vil vi først og fremmest fokusere på at rejse en debat og skabe synlighed omkring problemet, siger Lars Storr-Hansen, som sigter mod nye "konstruktive diskussioner".
For ellers bliver den kreative udvikling i branchen, ifølge direktøren, sat under pres. Når flere tegnestuer ikke har økonomien til at deltage i konkurrencerne, lider kreativiteten også et knæk.
Det er dog ikke kun økonomien, som forhindrer tegnestuer i at deltage. Også det tre-årige referencekrav spænder ben for mange.
-Det begrænser hele konkurrencen på markedet, når flere tegnestuer ikke har midlerne til at deltage, og den mindre konkurrence i branchen kan også betyde mindre kreativitet, fordi den ikke giver plads til vores nye arkitekter, siger Lars Storr-Hansen.
