23948sdkhjf

Anlægsgartnere får 3.300 kr. mere om måneden

OK23: To nye aftaler er landet på anlægsgartnerområdet efter "en sej kamp"

Det kunne ligeså godt være endt anderledes. 

Men natten til onsdag blev der indgået forlig om nye overenskomster for næsten 4.000 anlægsgartnere, greenkeepere og servicemedarbejdere inden for indendørsbeplantning. Det skriver Fagbladet 3F

Der er tale om en toårig overenskomst, som fagforbundet 3F og arbejdsgiverne i Danske Anlægsgartnere er blevet enige om. 

Forhandlingerne var ifølge Flemming Grønsund, topforhandler og forhandlingssekretær i 3F Den Grønne Gruppe, "en sej kamp". 

- Det var meget tæt på, at de var endt uden et forlig, og at parterne skulle have forhandlet videre under forligsmanden. Men vi fik lukket aftalen i nat, og jeg er tilfreds med overenskomsten, siger han til Fagbladet 3F. 

Over for Licitationen - Byggeriets Dagblad nikker adm. direktør i Danske Anlægsgartnere, Michael Petersen, til de hårde forhandlinger:

- Det har været nogle meget hårde men også konstruktive forhandlinger, vi har haft.

Han fortæller, at aftalen blev lukket kl. 4 natten til onsdag, og at elementer som lønstigninger, fritvalgsordning og pension var givet på forhånd, inden parterne satte sig ved forhandlingsbordet.

- Det er en generelt dyr overenskomst, hvor lønmodtageren har fået en del med i pakken. Det gælder også på vores område, siger Michael Petersen. 

Aftalen giver en lønløft på mindst 3.300 kr. om måneden i løbet af de næste to år eller svarende til cirka 20 kr. i timen, når værdien af forbedringer i medarbejdernes pension og indbetalingen til deres fritvalgskonto indregnes. 

Derudover er der aftalt fuld løn under sygdom i op til fire uger, hvilket er en forbedring på tre uger, og at tillidsrepræsentanter får bedre indflydelse på de enkelte arbejdspladser.

Ikke eneste aftale

Natten til tirsdag indgik 3F Den Grønne Gruppe også et forlig med Dansk Erhverv Arbejdsgivere om ny overenskomst. Den gælder for gartnere ansat i almene boligselskaber og indeholder en lønstigning på seks kr. pr. time fra 1. marts 2023 samt yderligere 5,75 kr. pr. 1. marts 2024.

Derudover stiger ordningen om fritvalg fra 6 til 9 pct., og indbetaling til pension ændres, så arbejdsgiverne betaler 1 pct. mere, og medarbejderne tilsvarende mindre af lønnen.

Dertil kommer blandt andet et regelsæt, som skal modvirke og sikre en hurtig behandling i sager om sexchikane og vold, bedre mulighed for lokalaftaler samt større indflydelse, når det gælder arbejdstøj. 

Den nye overenskomstaftale for gartnere i boligselskaber slår desuden fast, at faglærte gartnere som hovedregel skal omfattes af 3F’s gartneroverenskomst.

Hvis det bliver til ja til de nye overenskomster, vil de træde i kraft fra 1. marts 2023 og løbe frem til 1. marts 2025.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Arkitekt ser muligheder i Ukraine: - Vi kan spille en rolle
Erhvervslivet slår beskæftigelsesrekord, men job forsvinder i  byggeriet
Tegnestuer mærker presset: - Kravene bliver stadig større
Sådan skal Energiø Bornholms omformerstation se ud
Smider 2.000 ton sten i vandet til glæde for fisk og folk
Omkostninger plager arkitekter: - Der skal gøres noget nu
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Motor-magasinet

Send til en kollega

0.141