Sweco har vundet en nøgleopgave i forbindelse med omlægningen af fjernvarmeforsyningen i Aarhus.
Den rådgivende ingeniørvirksomhed skal stå i spidsen for kommissioneringen af en ny 40 MW luft-til-vand-varmepumpe i Harlev vest for Aarhus.
Det oplyser Sweco i en pressemeddelelse.
Anlægget bliver det første af tre planlagte varmepumpeprojekter hos forsyningsselskabet Kredsløb og skal kunne levere varme svarende til det årlige forbrug i 10.000 husstande.