Atombunker blev den største udfordring i karrieren: - Der er ingen, som har prøvet det før
Af Søren Kjær
Han taster en 4-cifret kode. Bip, bip bip, bip. Trædøren åbner sig til den brutalistiske betonklods, og stemningen er ligesom sat for et besøg i det dybe indre, hvor regering, vigtige embedsmænd og regenten i en krisesituation under den kolde krig - eksempelvis ved en atomkrig - skulle søge ly.
Nu er Regan Vest museum og monument over en helt speciel tid.
Jens Ove Skjærbæk har været projektudvikler ved Cowi i 32 år, men dette anlæg har været den største udfordring i karrieren. Han har ellers været med til at etablere verdens største teleskop, The European Extremely Large Telescope, i Atacama-ørkenen i Chile og også arbejdet med den amerikanske toparkitekt Daniel Libeskind om Det Jødiske Museum i København. Altså for at nævne et par eksempler.
- Der er ingen, som har prøvet det før. En rund konstruktion, 60 meter under jorden, har ikke noget fortilfælde, siger han om den atomsikrede bunker i nordjyske Rold Skov.
- Myndighederne har været meget agtpågivende, fordi de har ikke erfaring fra noget tilsvarende. Når de ikke har det, må de jo kræve den højest mulige sikkerhed.
Regan Vest
- Regan Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) er en 5.500 kvm stor atomsikker bunker, der i al hemmelighed blev opført i årene 1963-1968.
- Det skulle huse regering og regent i tilfælde i af en atomkrig.
- Den ligger skjult 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov i Nordjylland.
- Anlægget var en del af beredskabet frem til 2012 og blev fredet i 2014.
- 13. februar 2022 åbnede Regan Vest som museum efter flere forsinkelser.
- Projektets samlede anlægsbudget er på godt 78 mio. kr.
Tilladelse kom dagen før åbning
Ved Cowi er der specialister til at tage sig af alt fra lokalplaner, udbud og økonomi. Den 68-årige Jens Ove Skjærbæk har selv skullet tage sig af alt, siden Regan Vest kom på finansloven og kunne ansætte ham som projektkoordinator i 2017 for at gøre anlægget til et museum.
- Regan Vest har været den største udfordring, fordi jeg har været med i projektet fra A til Z. Det er første gang i mit liv, jeg har fået lov til det, siger Jens Ove Skjærbæk.
Jens Ove Skjærbæk er ikke guide, men viser mig rundt denne dag mellem 08.30 og 10. Det er ikke muligt at klemme en ekstra mand ind i den officielle åbningstid.
77 personer må være i bunkeren på én gang, og der er komplet udsolgt til efter sommerferien.
Betjent i vagtrum
- Her ville sidde en betjent fra Aalborg Politistation og visitere de ankomne, siger han og strækker hånden hen imod vagtrummet på venstre side, da han træder ind i atombunkeren.
Et klassisk kontor med én stol, papirmapper og reoler, men med en pansret rude foran skrivebordet og en udsigt til skoven udenfor.
- Han skulle sikre, at der ikke kom uvedkommende ind. Hvis der var folk med en aggressiv og truende adfærd, kunne han smide en håndgranat i hullet her…
Jens Ove Skjærbæk peger på hullet i den grønne indgangsdør.
-Og skynde sig at lukke. Puf. Han kunne så kigge igennem koøjet for at se, om noget bevægede sig.
Betjenten skulle også måle, om de ankomne var påvirkede af radioaktivitet.
Besværlige myndigheder
Den helt store opgave har været at få atombunkeren godkendt til at tage imod det forventede antal besøgende på 55.000 mennesker om året.
Regan Vest blev opført uden byggetilladelse, da den blev bygget mellem 1963 og 1968. Men nu skulle den gøres lovlig i forhold til bygningsreglementet.
- Brandmyndighederne har stillet nogle meget skrappe krav til alarmsystemerne, som andre myndigheder kræver ikke må ses, siger han og lægger tryk på sidste del af sætningen:
- Vi har bestræbt os på at gøre dem så skjult som overhovedet muligt. Det har været fascinerende og sjovt på den måde, at det har været utroligt udfordrende.
Projektet har været en konstant balancegang.
På den ene side har brandmyndighederne holdt nøje øje med sikkerheden, mens en anden myndighed har haft nogle helt andre interesser. Slots- og Kulturstyrelsen har måtte godkende enhver tilføjelse, som Jens Ove Skjærbæk har planlagt, for at overholde bygningsreglementet.
- De har jo hver deres mening om, hvordan tingene skal løses, og de er aldrig enige. Mange løsninger er virkelig ’no go’, hvis det skaber forandringer på bygningen eller inventaret. Vi har konstant måttet tænke ud af boksen for at få det resultat, vi har i dag.
Tunnelens indgang fører til en 300 meter lang, grå betongang, som anlæggets beboere skulle nedad for at komme til sengepladser, mødelokaler og opholdsrum.
Ny vin på gamle flasker
Gennem tunnelen er der regelmæssige ribber, som er indstøbte jernbaneskinner, der fungerer som armering og som bremse for den forventede trykbølge, der ville følge af en atomsprængning i nærheden.
Pludselig giver tunnelen tre muligheder. Det er muligt at fortsætte lige ud, men det vil blot føre til en nødudgang. To tonstunge døre er på hver sin side af betongangen, den ene fører til to gamle dieselgenerator, som skulle forsyne køkken, kommunikation og andet strømkrævende.
- Men vi kan ikke drifte dem i dag. Det ville være alt for dyrt. De skulle have kørt en gang om måneden, og det ville have larmet og lugtet, siger Jens Ove Skjærbæk.
I stedet er nye installationer blevet sat op i samme rum for at levere strøm til museumsbygningen.
Det er i indpakningen fra de gamle strømbokse, der ville fungere som nødstrøm, hvis bunkeren blev taget i brug.
Løsningen er fundet for at bevare det gamle udtryk, og der er et væld af sådanne løsninger på den anden side af betongangen, hvor de ankomne skulle tjekke sig ind på bunkerhotellet. Det kunne være som embedsmand i Udenrigsministeriet.
Jens Ove Skjærbæk viser flere elinstallationer frem og fortæller om besværligheden ved at få de nye til at passe ind i de gamle bokse.
Der var ikke meget plads at gøre med.
- Lysene har vi også skiftet ud med LED i nøjagtige kopier af de originale armaturer. Det har vi gjort hele vejen gennem bunkeren. Neon armaturerne var fra 1960érne, så hvis de kom til at lække, var det med PCB (miljøgift, red.). Vi har derfor PCB-forurening, som gør, at vi har brugt rumdragter hver gang, vi har boret et hul, siger han. Forureningen er i dag fjernet ved fjernelse og indkapsling.
Krævede slank murer
Betongangen fører til en nyopført mur, som er blevet sat op for at sikre adskillelse mellem rum i tilfælde af brand.
- En af vores store udfordringer var at få det her godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen. Vi havde mange forhandlinger om, hvordan muren skulle bygges op. Det her er den løsning, de kunne acceptere, siger Jens Ove Skjærbæk og fortæller om, hvordan de har udfyldt hulrummet over døren, hvor de nye installationer går igennem.
- En tynd murer kunne møve sig op og mure ovenpå kanalen.
Han går to meter videre og åbner en luge til hulrummet mellem kridtbakken og bygningen.
Det er en slags bufferzone, som sikrer, at en trykbølge i kridtet ikke forplanter sig til konstruktionen.
- Og oveni det, så bruger vi det som røgkammer.
Som hvad?
-Som røgkammer. Vi har måttet lave røgudluftning for hver kvartring (Bunkeren er formet som to ringe i to etager. , red.). Vi har boret to skorstene fra terrænet ovenpå og ned til hulrummet, så vi kan suge røgen ud.
Han går op ad en trappe med en stille mine, som afslører, at han ikke er færdig med emnet. Han nævner, at vi lige nu går på Udenrigsministeriets ministergang.
Jens Ove Skjærbæk viser en rist i betonvæggen. Der er lavet 17 udskæringer, så røgen kan blive suget ud i hulrummet.
- Hvis en røgalarm går i gang, vil der åbne sig et spjæld, og så vil udsugningsaggregaterne starte på terrænet over tunnelen, siger han.
- Det var én af de store kampe med Slots- og Kulturstyrelsen. Jeg lavede et katalog med alle riste, vi havde i anlægget, og de kunne godt se, at disse elefantrister ville komme til at falde bedst ind i det autentiske miljø.
Hvem har været tilknyttet?
- Bygherre: Ejendomsfonden REGAN Vest
- Arkitekt: AART architects DK A/S, Thøgersen & Stouby ApS
- Ingeniør: NIRAS
- Landskabsarkitekt: SLA A/S
- Opførelsen af velkomst- og udstillingsbygningen er opdelt i fem storentrepriser
- Råhus- og lukningsentreprise: Jorton
- Kompletterings-entreprisen: NCC Construction
- Installations-entreprisen: Bravida Danmark
- Gartner-entreprisen: HedeDanmark
Da bunkeren blev lavet til beskyttelse, måtte de indlogerende nøjes med slukningsudstyr som CO2- og pulverslukkere.
Farerne lurer i anlægget
Anlæggets vandforsyning kunne også forsyne nogle brandslanger, som var placeret rundt omkring.
- Men det var ikke dét, de bekymrede sig mest om. Det var hvad, der skete udenfor anlægget. Nu er situationen vendt fuldstændig. Nu er det, hvad der sker inde i anlægget, som bekymrer myndighederne mest, siger Jens Ove Skjærbæk.
- De klassificerer anlægget på linje med Rundetårn i bevaringsværdi. Om det er fordi, den også er rund, det ved jeg ikke.
AART er enig i den høje kulturarvsværdi. Arkitektfirmaet har tegnet udstillings- og velkomstbygningen og beskriver anlægget således:
- Bunkeren er i sig selv interessant med dens konstruktion i jorden. Det er arkitektonisk kulturarv. Du oplever kun bygningen indefra, og det er helt særligt. Du bevæger dig rundt i de her ringe og de flotte betonkonstruktioner. Man kan desuden se, det er blevet lavet i 60érne med de mange fine møbelklassikere fra Arne Jakobsen. Der er også en fin farvesammensætning, og det har også været med til at inspirere os, siger Anders Tyrrestrup.
Jens Ove Skjærbæk spørger, om jeg føler mig 60 meter under jorden. Nej ikke rigtig, selvom jeg ikke ved, hvordan det føles. Han fremhæver, teaktræsdøre, de farvede karme og vægge.
- Udlændinge synes, det er dansk hygge, siger han og viser rummet med direkte forbindelse til NATO.
- Det fylder jo ikke så meget, men anlægget er opført på grund af vores medlemskab. Alle NATO-lande skulle have et tilsvarende civilt anlæg for at landenes regeringer kunne opretholde kommunikationen så lang tid som overhovedet muligt – uanset hvad der skete.
Evakueringsrum i mystisk krypt
Men der kan også ske ulykker i dag, og som tidligere beskrevet er myndighederne mest optaget af dét, der kan ske nede i bunkeren.
Et evakueringsrum til 60 personer er der derfor også gjort plads til. Men det fremstår mere som en krypt blandt de ujævne, hullede mure af kalk.
Tilføjelsen er ikke ny, da stedet skulle bruges med samme formål under en krisesituation. Men dengang blev det ikke indrettet efter nutidens forskrifter, og det ser man med de 187 stigetrin, som når op til overfladen.
- Stigetrinnene har vi bevaret, hvis der skulle ske et driftsstop på elevatoren, siger Jens Ove Skjærbæk.
Projektkoordinatoren siger elevator i denne sætning, men han kalder det oftest en ’teknisk anordning til evakuering af gæster’ med en skjult sarkastisk tone. Regan Vest ville ikke kunne overholde elevatordirektivet - eller maskindirektivet, hvis det skulle være til persontransport.
Den ’tekniske anordning til evakuering af gæster’ ligger 37 meter fra evakueringsrummet nede af en lige så kryptlignende gang. To personer kan akkurat være i elevatoren, turen tager 1,15 minutter med heftig aluminiumslarm, og den tekniske anordning snitter næsten kridtbakken på vej op.
Jens Ove Skjærbæk åbner metaldøren, og der er pludselig frisk luft fra omgivelserne omkring Rold Skov.
- Så er man i sikkerhed, siger han og går rutineret hen mod den tilhørende grusvej, mens Licitationens udsendte forsøger at fordøje de mange indtryk.
18 mio. kr. for at restaurere bunkeren
Den tekniske anordning har kostet tre mio. kr., mens det har kostet 1.5 mio. kr. at anlægge grusvejen.
- Vi har fået lagt en grusvej helt herop til, så brandbiler, ambulancer og højdereddere kan køre herhen.
Det har kostet 18 mio. kr. at restaurere selve bunkeren, og mange af midlerne er blevet brugt på tiltag som disse. Anlægget skal leve op til nutidens sikkerhed.
- Vores udgifter er hovedsageligt blevet brugt på ting, som ikke kan ses og forhåbentlig ikke skal bruges. Ellers kunne vi faktisk bare have lukket folk ind i bunkeren, fordi den stod så uberørt.
Selvom vi er nået ud, tager vi turen ned for at slutte rundturen af på officiel manér ved igen at søge mod politivagtens kontor. Vi må ind til siden, for rundturen gik i gang for et par minutter siden – klokken 10. Når der er udsolgt indtil sommerferien, og vi tilmed befinder os i en beskyttelsesbunker, bliver tidsplanen holdt - ligesom myndighedernes forskrifter.
