23948sdkhjf

Færre råstoffer end ventet - nu vil sjællandsk grusgrav have ny tilladelse

Det er kun fem års tid siden, at Stenrand Grusgrav fik gravetilladelse til et cirka 54 hektarer stort område mellem Kalundborg og Holbæk, hvor man forventede at kunne grave i 20 år. Undergrunden rummer dog meget mindre materiale end ventet, og derfor har den vestsjællandske grusgrav søgt Region Sjælland om en ny gravetilladelse.

På et 15,1 hektar stort areal forventer man at kunne hente 3-4 mio. ton sand, grus og sten til produktionen i lokale betonværker. Det skriver Sjællandske Nyheder.

”Stenrand Grusgrav kan ikke levere kvalitetsråstoffer til betonværkerne i samme mængde, hvis der ikke gives tilladelse til råstofindvinding på det ansøgte areal. Betonværkerne vil i så fald være nødsaget til at hente råstofferne længere væk fra. Dette er samfundsmæssigt uhensigtsmæssigt, da det vil betyde en øget trafik, øgede omkostninger og stor CO2-udledning på grund af den længere transport af råstofferne, lyder det i sagsoplægget til forretningsudvalget,” lyder det ifølge mediet i argumentationen for den nye tilladelse.

Inden der lander en eventuelt endelig godkendelse af grusgravudvidelse, skal tilladelsen behandles i Regionsrådet.

Behovet for råstoffer til anlægs- og byggebrancherne har - som omtalt i flere omgange her i spalterne - været højt på dagsordenen flere steder i landet.

Mangelsituation i horisonten

Så sent som for en uge siden præsenterede områdechef Søren Evald Jensen, NCC Industry, Folketingets erhvervsudvalg for den kritiske råstofsituation.

Udbuddet af råstoffer kan ikke følge med efterspørgslen efter 2030, som er den forventede slutdato for råstofforekomster på Sjælland, var budskabet. Fem år senere er det ifølge entreprenørvirksomheden slut i Region Syddanmark.

I januar lød det fra Region Midtjylland, at man efter blot to år ville revidere planen for, hvor man må indvinde råstoffer – der er ganske enkelt brug for mere sand, grus og sten. Den tidligere plan skulle ellers skulle danne rammerne på området i 12 år.

En råstofredegørelse havde vist, at forbruget af råstoffer i regionen i dag svarer til, at hver regionsindbygger bruger omkring 24 kg råstoffer i døgnet. Og at dét forbrug forventes at stige frem mod 2040.

Og selvom byggeri ikke fylder meget i regeringsgrundlaget har blandt andet ”råstofplan” fundet vej til teksten

Regeringen har således erklæret, at man vil tage initiativ til en råstofplan, som "understøtter en bæredygtig udvikling af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer". Ifølge regeringen skal det sikre, at der er tilstrækkeligt med råstoffer til energiøerne og byggeriet.

Se nøgletal for:
Læs mere om: råstoffer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.859