23948sdkhjf

Fra manuelt til digitalt: Overtager nyt redskab til klimaberegninger

Sigtet er rettet mod hjælp til særligt de små og mellemstore virksomheder

En ny, fælles platform skal lette arbejdet med dokumentationsindsamling til LCA-beregninger (livscyklusvurderinger) for byggeri.

LCAcollect er navnet på den frit tilgængelige webbaseret platform, hvor man simpelt kan samle den information, der skal bruges for at dokumentere klimapåvirkningen af et byggeri. Byggeprojektets parter kan hver især bidrage med information direkte gennem platformen, hvor data til beregning af bygningens livscyklusvurdering samles.

Hermed vil man gøre manuelle processer digitale. I dag foregår det mange steder det gennem mails og Excel-ark.

– Det er positivt for alle byggeriets parter, men særligt de små og mellemstore virksomheder får et stærkt og frit tilgængeligt værktøj. Jo nemmere tilgængeligt vi gør det, des hurtigere får vi omstillet byggeriet i en mere bæredygtig og klimavenlig retning, lyder det fra Christina Hvid, adm. direktør i Molio, som nu  overtager platformen sammen med Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Krav om livscyklusvurdering

Fra januar 2023 blev LCA (Life Cycle Assessment) en integreret del af det danske bygningsreglement (BR18) i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger. 

LCA'en vil blive anvendt som et værktøj til at vurdere bygningens CO2-udlening gennem hele dens livscyklus - fra produktion af råmaterialer til bortskaffelse af byggematerialer.

I dag skal der udarbejdes en LCA for alt nybyggeri, mens der stilles krav for bygninger over 1000 kvm, som maksimalt må udlede 12 kg CO2/kvm. Den maksimalt tilladte udledning vil løbende blive sænket.

Kilde: Molio

Giver depechen videre

Cowi og Arkitema var de oprindelige initiativtagere og primære udviklere af platformen.

Bag står derudover en arbejdsgruppe med Rambøll, Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI), Danske Arkitektvirksomheder, CG Jensen, Bygherreforeningen, DI og Bolig- og Planstyrelsen som observatør. Projektet støttes desuden af Realdania.

På sigt er det målet med platformen, at den skal bruges til dataindsamling, der kan bidrage til forskning og bæredygtig udvikling.

– Gennem data kan vi tage bedre beslutninger meget hurtigere. Vi vil kunne identificere, hvornår og i hvilke byggeprojekter der opstår udfordringer i forhold til at minimere klimabelastningen, siger Frederik Waitz, vicedirektør hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Se nøgletal for:
Læs mere om: LCA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.908