23948sdkhjf

Først gik vinderen konkurs – nu er der ny entreprenør til 75 boliger

Byggeriet går i gang dette forår og står efter planen klar to år efter

AL2bolig indgår totalentreprisekontrakt med Erhverv og Bolig Byg om opførslen af Thorasdal, 75 nye almene boliger i Hinnerup.

Med totalentreprisen i hus tager boligorganisationen til foråret hul på opførslen af de længe ventede boliger.

10 entreprenører bød ind, fem blev prækvalificeret til at afgive tilbud, og i sidste ende blev det altså entreprenørfirmaet fra Randers, som løb med totalentreprisen på den nye boligafdeling.

– Det indledende samarbejde frem til kontraktindgåelsen har på mange måder overbevist os om, at det er en seriøs totalentreprenør, vi har fundet, og at de vil projektet, byen og os, lyder det fra Kristina Rytter, byggechef hos AL2bolig, i en pressemeddelelse fra boligorganisationen.

Ny afdeling - gammel historie

Tilbage i 1875 lå der et bryggeri på Ådalsvej 13 i Hinnerup. Det hed Thorasdal. Her brugte Ølbrygger Rasmussen de fleste af sine vågne timer på at brygge baljevis af øl for derefter at køre de store øltønder afsted med hestevognen. Han havde nemlig hele 14 børn at forsørge.

I 1918 gik bryggeriet fallit, og det er næppe mange, der husker det. Men stedets historie fortjener at blive mindet. Derfor har Al2Bolig valgt at opkalde den nye boligafdeling efter det gamle bryggeri Thorasdal.

Kilde: Al2Bolig

Foruden den nyudpegede totalentreprenør er D.A.I. og Erik Arkitekter også del af teamet.

Nedrivningen af de tidligere huse på Ådalsvej i Hinnerup, hvor Thorasdal skal opføres, er overstået, og første spadestik ventes at blive taget i starten af maj. Forventet indflytning er i foråret 2025.

Førstevalg konkurs

Entreprisen har tidligere været i udbud, og Q-Construction blev i marts 2022 præsenteret som vinder. Al2Bolig var ved at indgå aftale med entreprenøren, da firmaets ledelsen i maj måned så sig nødsaget til at indgive en konkursbegæring - så måtte boligorganisationen sadle om.

Projektet blev derfor sendt i udbud på ny.

Al2Bolig blev dog hurtigt enige med rådgiverne bag det oprindelige og vindende projektforslag, D.A.I. og Erik Arkitekter, om at indgå en rådgiveraftale.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125