Bispeengbuenløber med sine to hævede buer og i alt seks spor næsten som en slags motorvej gennem dele af Frederiksberg og København. Foto: Københavns Kommune

I dag er det en sekssporet vej, der skærer sig igennem København mellem Bispeengbuen på Nørrebro og Ørestads Boulevard på Amager.

I fremtiden kan ruten, der blandt andet omfatter Åboulevarden, H.C. Andersens Boulevard og Amager Boulevard, blive ført ned under jorden og erstatte den nuværende asfalt med grønne arealer på overfladen.

Politikkerne i Teknik- og Miljøudvalget på Københavns Rådhus skal ved næstkommende møde tage stilling til, om de vil gå videre med projektet "Den Grønne Boulevard", og hvilken af to mulige løsninger, der skal undersøges nærmere.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort dagsorden for Teknik- og Miljøudvalgets møde 30. januar, som TV 2 Kosmopol er har fået indsigt i

Projektet blev sat i søen i forbindelse med Budget 2021. Her besluttede Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Venstre og Fremad at afsætte 4,5 mio. kr. til en foranalyse.

Nu har forvaltningen undersøgt fire scenarier og fundet frem til to hovedløsninger, som politikerne altså nu skal vælge mellem. 

Dobbelt pris

Den første løsning er to korte tunneler uden afkørsler. En tunnel fra Bispeengbuen til Søerne, og en tunnel fra Jarmers Plads til Rysensteensgade (før Langebro). Den anden løsning er en lang tunnel med afkørsler. En tunnel fra Bispeengbuen til Ørestad Boulevard på Amager (efter Langebro) med til/frakørsler ved Bülowsvej og ved Søerne.

Analysen viser, at løsning 2 - med en tunnel hele vejen - koster mindst 10,5 mia. kr. at anlægge, mens løsning 1 med to tunneler koster 5,5 mia. kr. Samtidig viser analysen, at selvom trafikken på overfladen vil reduceres med 70 pct., så vil det føre til øget bilisme, hvis politikkerne vælger at føre biltrafikken ned i en tunnel.

Miljø- og Teknikforvaltningen anbefaler i deres indstilling, at man arbejder videre med løsning 1, men hos Radikale Venstre er man klar til at gå hele vejen med løsning 2.

- Vi kigger på det, som er det mest visionære for København. Det er at starte med den store løsning (løsning 2, red.). Også fordi det giver mere areal til rådighed for københavnerne, hvilket er et af de overordnede mål med projektet, fortæller Christoffer Røhl (B), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget.

Omvendt er man hos Enhedslisten ikke videre begejstret for at sænke bilerne ned i tunneler under jorden.

- Det, vi har brug for, er mindre biltrafik. Jeg synes, vi skal se på, hvordan vi kan reducere biltrafikken og få meget mere grønt, men det skal ikke være ved at bruge mange penge og massiv CO2-udledning på at grave tunneler, siger Line Barfoed til TV 2 Kosmopol.

Borgmesterens skepsis til trods ser det ud til, at projektet rent faktisk kan blive til noget. I hvert fald tegner der sig et billede af, at der i Teknik- og Miljøudvalget er politisk vilje bag det storstilede projekt.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Alternativet peger overfor TV 2 Kosmopol på, at de vil arbejde videre med løsning 1, hvor man graver to korte tunneller ned.

- Som udgangspunkt er vi positive overfor projektet og hælder mod løsning 1, men vi har behov for at blive betrygget i, at der er en vis sikkerhed for, at vi kan skaffe de økonomiske midler, der skal til, siger Lars Weiss.

- Vi vil ikke være med til at foregøgle, at det her bare ligger på den flade hånd. For det her er et dyrt projekt, og derfor skal vi være sikre på, at hvis vi går videre, at så kan det reelt blive til noget, uddyber han.

Byggerettigheder i spil

I foranalysen berøres finansieringsmulighederne kun ganske kort, og her nævnes indtægter fra parkering, salg af byggerettigheder og filantropisk medfinansiering som mulige måder at finansiere dele af tunnelbyggeriet på.

- Som kommune synes vi altid, at det er fremragende, hvis staten spytter penge i. Det er nok ikke realistisk, så det skal nok være en kombination af de statslige midler, der skal afsættes til at renovere Bispeengsbuen og eventuelt salg af byggerettigheder oven på tunnelen - og så kommunekassen, siger Lars Weiss (A) om de mulige finansieringsmuligheder.

Og netop salg af byggerettigheder oven på tunnelerne er en mulighed, som de fleste partier peger på.

- Det er en mulighed, at projektet skaber nogle byggerettigheder, men det skal den videre undersøgelse afklare. Hvis det bare ender med, at man erstatter asfalten med betonbyggerier, så løser det ikke noget. Men salg af byggerettigheder kan være en del af løsningen, siger Venstres spydspids på Københavns Rådhus, Jens Kristian Lytken, til TV 2 Kosmopol.

Peger på andre brugere

Alternativets medlem af Teknik- og Miljøudvalget Troels Chr. Jakobsen er dog træt af, at københavnerne skal betale for infrastruktur, som mestendels bliver brugt af borgere, der betaler deres skat i andre kommuner.

- Det første, man skal gøre sig klart, er, at det er under 30 pct. af københavnerne, der ejer bil. Og af dem bruger de fleste den som weekendbil.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at det er københavnerne, der skal betale. Sådan var det også med metroen, som jo også bliver brugt af mange andre end københavnerne. Sådan vil det også være med den kommende tunnel.

Han mener derfor ikke, det er en farbar vej at sælge grunde fra, så der kan bygges boliger oven på tunnellerne, og derfor vil han have staten til at spytte penge i projektet.

- Det ender med, at vi bygger for dyrt eller som på Amager Fælled, at vi skaber splittelse i byen. Vi skal ikke være afhængige af at tjene penge på byggegrunde, fordi så ender det med, at vi mister det politiske råderum, og at det kun ender med at vi skal afvikle gæld og ikke udvikle byrum.

Politikkerne har også mulighed for at pålægge Teknik- og Miljøforvaltningen at ændre fokus for anden fase af projektet og eksempelvis i stedet bruge kræfterne på at undersøge, hvordan biltrafikken kan begrænses på overfladen uden at føre den under jorden.

Alt det skal der tages stilling til på næstkommende møde i Teknik- og Miljøudvalget 30. januar.