De tre fabrikshaller tårner sig op på byggepladsen ved Rødbyhavn. Magnus Møller

Af Erik Holm 23. januar 2023 06:06

Der er bred opbakning på Lolland til at lade tunnelelementfabrikkerne blive stående, når de om ca. 3,5 år har udtjent deres værnepligt på Femern-projektet.

Oprindelig skulle fabrikshallerne nedrives, men det er potentielt ændret med en politisk aftale i 2021, og netop nu laves der miljøundersøgelser, som skal vurdere effekten af at lade hallerne blive stående.

Hallerne kan eksempelvis anvendes til andre store projekter som Københavns havnetunnel eller den kommende udbygning af havvind.

Kommunaldirektør Lolland Kommune, Thomas Knudsen, ser udelukkende fordele. Området er velegnet, og rent miljømæssigt er det meste afklaret i forbindelse med byggeriet af fabrikken, påpeger han.

-Der er plads i infrastrukturen, og der plads i lokalområdet. At lade fabrikkerne blive stående permanent vil i alt væsentlighed give et positivt aftryk, siger Thomas Knudsen, der kalder ideen for en kæmpe gave:

- En permanent løsning giver flere følgevirksomheder, der vil etablere sig. Der kommer muligheder for job og uddannelse, og flere vil flytte til området, fordi de ikke skal rejse igen efter noget tid. Dette har potentielt større effekt, end selve tunnelen har, og vil give flere arbejdspladser. Tunnelen mest er til for at betjene København, Malmø og Hamborg, siger kommunaldirektøren.

Miljøfolk stemmer i

Også hos Dansk Naturfredningsforening på Lolland er man positive. Lokalformand Ole Westerholt Jørgensen mener også, at fabrikken bør blive stående.

-Det er en udmærket ting at bevare en fabrik, som allerede er bygget og kan anvendes til andre projekter, siger Ole Westerholt Jørgensen.

Femern er forpligtet til at skabe 300 hektar erstatningsnatur. Det arbejde har de hidtil gjort godt, noterer han, men forlandet foran fabrikken, hvor elementerne skal fragtes ud til havet, vil ikke være en del af genopretningen. Derfor skal der findes et areal et andet sted, og det bekymrer ham.

-Det ser ud til, at fabrikken bliver stående, og så er en væsentlig del af et meget stort område ikke udlagt til erstatningsnatur. Det skal så etableres i forholdet en til to et andet sted, men vi har hørt, at det ikke er sikkert, at vi får erstatningsnatur en 1-2, siger Ole Westerholt Jørgensen.

Femern: Ny plan på vej

Det får han tilsyneladende ret i.

Opgaven ligger hos Femern A/S, der oplyser, at kun en del af den ca. 300 ha store landopfyldning, er planlagt som erstatningsnatur. På det areal, hvor arbejdshavnen er beliggende, er det kun en mindre del, som skulle have udgjort erstatningsnatur, og dette bliver ikke erstattet en til en.

Pressechef Jens Villemoes oplyser i en mail, at Femern A/S er opmærksomme på, at en eventuel bevarelse af arbejdshavnen og elementfabrikken har konsekvenser for den planlagte erstatningsnatur i disse områder.

-Femern A/S vil fuldt ud leve op til de hidtidige krav om erstatningsnatur, selvom fabrikken og havnen bliver videreført, skriver han: 

-Det er vores klare målsætning, at nye naturforanstaltninger knyttet til bevarelse af produktionsanlægget som minimum vil have samme omfang, som det var oprindeligt planlagt i Femern Bælt-projektet. En ny plan for erstatningsnatur og de rekreative områder er en central del i den miljøkonsekvensvurdering, som er under udarbejdelse.

Dansk Naturfredningsforening og Lolland Kommune forventer begge, at man finder en løsning.

-Det arbejder vi på. Det burde være muligt at finde egnede områder til erstatningsnatur i de 900 kvadratkilometer Lolland, siger kommunaldirektør Thomas Knudsen.