Licitationen mener: Der skal mere til end lønkroner
Trods alle gode intentioner om at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, søger de fleste unge stadig mod gymnasiet. Gennem årene har skiftende regeringer og arbejdsmarkedets parter lovet at gøre noget ved problemet - men, det er, i vidt omfang, blevet ved snakken.
Det er ikke lykkedes at gøre de faglige uddannelser tilstrækkeligt attraktive. Mange unge vælger stadig en boglig uddannelse frem for en uddannelse, hvor man også arbejder klogt med sine hænder.
Det er et paradoks af de helt store: Mens virksomhederne skriger på arbejdskraft, så går der lige nu 45.000 unge rundt, som hverken er under uddannelse eller har et job. Samtidig drænes arbejdsstyrken i byggeriet for ældre medarbejdere, som vælger at gå tidligt på pension. Så byggeriet er tvunget til at hente arbejdskraft udefra.
I det aktuelle regeringsgrundlag er der løfte om, at man vil gøre noget for at forbedre rekrutteringsmulighederne. Men byggeriet bør ikke forvente, at det er politikerne alene, som skal løse problemet. Vil byggeriet også fremover råde over kvalificeret arbejdskraft, er det afgørende, at virksomhederne er med til at uddanne nye medarbejdere og fastholde dem. Ikke kun med lønkroner, men også med efter- og videreuddannelse.
Kravet til regeringen er derfor at handle på udfordringerne og få gjort det attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse. Kravet til virksomhederne er, at de for alvor kommer ind i kampen om de unge og ikke bare venter på, at regeringen får løst problemet. For så er toget kørt.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
