23948sdkhjf

Nærhed sikrer godt samarbejde og plastprodukter af høj kvalitet hos PMH Plast

Der er fint at kommunikere via telefon, teams og mails. Men det betyder noget, at det er nemt at kunne mødes med kunderne i virkelighed, viser erfaringerne hos plastvirksomheden PMH Plast.

På et tidligere teglværk uden for Hillerød har PMH Plast siden 2014 produceret rør, profiler, stænger og slanger i plast. Produkterne udvikles i tæt samarbejde med kunden, og mere end 60 procent af plasten er genbrugsplast.

Med PMH Plast som leverandør får kunden en partner, der er tæt på. Al produktion og udvikling af produkterne foregår i Danmark – tæt på, hvor kunderne skal bruge produkterne.

”Det er en stor fordel, at vi arbejder så tæt på vores kunder. Det er nemt at mødes og få talt alle detaljerne på plads, når vi indleder et samarbejde og skal have udviklet et værktøj til produktionen. Vi gør os umage for at udvikle værktøjet i tæt samarbejde med kunden, så det endelig produkt får den høje kvalitet, vi gerne vil levere. Så det er en stor fordel at kende kunderne godt. Mange af vores kunder vil også gerne se vores produktion her i Hillerød, hvor det for de fleste er nemt at komme til”, siger direktør i PMH Plast, Peter Michael Haugvik.

PMH Plast tilbyder produkter i mange typer plast

”Vi overvejer også sammen med kunden, hvilken type plast, der skal bruges, og der trækker vi på vores erfaring med de materialer, der findes, og vi tester også nye typer plast og plast med en endnu højere andel af genbrugsplast”, siger Peter Michael Haugvik.

Værktøjet produceres af PMH's egen værktøjsmager eller hos en leverandør, og herefter startes produktionen op med kalibrering og test, så de helt rette dimensioner opnås. Når den øsnkede kvalitet er på plads, sættes produkterne i produktion. Værktøjer gemmes, så det er klar til nye ordrer fra kunden på et senere tidspunkt.

Når produkterne er klar, kan de leveres direkte fra fabrikken i Hillerød til byggebranchen, landbruget og industrien.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094