23948sdkhjf

Stod til forsinkelse: Nu er Ringsteds højeste boligbyggeri afleveret før tid

Dansk Boligbyg har netop afleveret et boligbyggeri på Dampmølle-grunden centralt i Ringsted, som rejser sig op i femte sals højde og ifølge entreprenørselskabet er byens højeste boligbyggeri. 

De 69 almene boliger er bygget i totalentreprise for MNV Bolig - Domea.

Boligbyggeriet er endda afleveret to måneder forud for tidsplanen, så det bliver klar til indflytning den 15. oktober. Og det det kaldes bemærkelsesværdigt, da projektet oprindelig så ud til at blive forsinket. Byggegrunden var nemlig ikke klar, da byggeriet skulle påbegyndes, skriver Danske Boligbyg i en pressemeddelelse.

Et tæt samarbejde mellem jord- og betonentreprenøren og totalentreprenøren betød, at parterne alligevel nåede at etablere terrændæk, inden de første betonelementer blev leveret.

– Der har været et godt flow under hele byggeriet. Alle involverede har ydet en stærk fælles indsats. Det gælder alle fra bygherre til underentreprenører. Derudover har samarbejdet med OJ Rådgivende Ingeniører og H+TNT Arkitekter været tillidsfuldt og konstruktivt, forklarer projektansvarlig Lars Kristensen fra Dansk Boligbyg i pressemeddelelsen.

Dampmøllen i Ringsted

Ringsted Dampmølle blev oprindeligt opført i 1881 af møller I.C. Frandsen. Den kendte røde bygning på stedet er dog opført efter en ødelæggende brand i 1922.

Tiden har angiveligt været hård ved Dampmølle-bygningerne, der har stået tomme siden 2004, hvor den daværende ejer, kornvirksomheden Cerealia, besluttede at lukke møllen. 

I foråret 2019 var Ringsted Kommune ude med et påbud til den daværende ejer om at sikre den medtagne bygning, da vind og vejre rev tagmateriale løs.

Dampmøllen består af 69 almene familieboliger, er fordelt på to, tre og fireværelses lejligheder fra 69 til 111 kvm med altan, og stuelejlighederne har adgang til egen have med opholdsterrasse.

Da Dansk Boligbyg i for to år siden præsenterede sig som vinder af Dampmølle-byggeriet lød det, at projektet med nedrivning og nybyggeri samlet skulle løbe op i omkring 140 mio. kr., og entreprisesummen 80 mio. kr. 

Bygbarhed og byggelogistik

Dansk Boligbyg har gennem de seneste år styrket sin byggefaglige ekspertise og bestræber sig på at sætte den i spil så tidligt i byggeprocessen som muligt. Dette gør det muligt at planlægge byggelogistikken optimalt og være tidligt ude og sikre sig materialer. På den måde undgår man flaskehalse og de store forsinkelser undervejs i byggeriet.

– Når vi ser på et byggeri, vurderer vi det ud fra dets bygbarhed. Sammen med arkitekter, ingeniører og underentreprenører ser vi på, hvordan man bygger effektivt. I Ringsted foreslog vi blandt andet at etablere svalegange med adgang til lejlighederne, og at disse blev udført som såkaldte sandwich-elementer, siger Lars Kristensen og forklarer:

– På den måde kunne vi færdiggøre facade og tag i én arbejdsgang og slippe for at skulle gøre plads til et omfattende murerarbejde i tidsplanen. Vi lukkede desuden undertaget med en løsning med beton og brændt pap, hvilket betød at vi kunne komme hurtigere i gang med det indvendige arbejde.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188