23948sdkhjf

226 boliger bliver de første almene i Carlsberg Byen

De første almene boliger er på vej i Carlsberg Byen. Det er Boligforeningen AAB, der står bag ungdoms- og familieboliger, som skal stå klar i 2023.

Boligerne kommer til at bestå af tre bygninger ud mod Vesterfælledvej på Vesterbro, og afdelingen vil i alt få 226 boliger fordelt med 195 ungdomsboliger og 31 familieboliger.

– Vi er glade for at kunne være de første der bygger alment i Carlsberg Byen. København har kæmpe behov for boliger der er til at betale, og Carlsberg Byen rummer mange kvaliteter som også vores beboere vil få glæde af, siger adm. direktør Christian Høgsbro fra AAB i en pressemeddelelse, og fortsætter:

– Vi ser skrækeksempler på, at privat opførte ungdomsboliger er så sindssygt dyre, at de unge ikke har råd til at flytte ind i dem. Vi vil en anden vej med vores almene ungdomsboliger som skal være for alle.

AAB oplyser i en mail til at redaktionen, at Emr Murer & Entreprenør er entreprenør, Arkitema er arkitekt på projektet, mens JJW er bygherrerådgiver.

I bygningen ind mod Kildepladsen vil der være mulighed for caféaktiviteter i stuetagen. Under hele bygningen etableres der kælder til teknik, depoter og cykelparkering.

På 6. sal etableres der fælles tagterrasse med adgang fra trapperum og udvendige altangangstrapper. De to eneste boliger beliggende på 6. sal får desuden private tagterrasser. På 5. sal etableres private tagterrasser, hvortil der alene er adgang fra de tilstødende boliger.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188