23948sdkhjf

Borgmester: Aarhus skal give 220 millioner til klimabyggeri

Aarhus’ byggeri skal starte med et CO2-aftryk på otte kg, mener borgmester Jacob Bundsgaard, som beder byrådet bakke op om både klimakrav og pulje

Fra næste år skal Aarhus Kommunes nybyggeri opføres efter den såkaldte ”frivillige CO2-klasse” og hjælpes på vej af en klimapulje på cirka 220 mio. kr., hvis det står til borgmester Jacob Bundsgaard.

Han beder nu byrådet om opbakning til at stille skrappere klimakrav til kommunens nybyggeri, fremgår det af en pressemeddelelse og dagsordenen fra næste møde i Aarhus Byråd.

Konkret lægger borgmesteren med indstillingen op til, at Aarhus Kommune fra 2023 som udgangspunkt bygger efter den ”frivillige CO2-klasse”, der er lavet i forlængelse af den frivillige bæredygtighedsklasse, og har skrappere udledningskrav end bygningsreglementet.

Det indebærer, at fremtidigt byggeri skal have en markant lavere C02-udledning per opført kvm, end i dag er tilfældet.

Hvor der i den frivillige bæredygtighedsklasse har en maksimal udledning på 12 kg CO2-ækvivalent pr kvm pr år, er kravet i ”frivillig CO2-klasse” et samlet CO2-aftryk på 8 kg CO2- ækvivalent pr kvm pr år i 2023. Og det trappes ned med 1 kg hvert andet år frem til 2029, hvor kravet vil være 5 kg CO2- ækvivalent pr kvm pr år.

Der er i øjeblikket kun få byggerier, der kan leve op til den standard, men det skal altså nu målsætningen for alt kommunalt nybyggeri over 1.000 kvm fra 2023.

– Jeg er fuldt ud klar over, at vores medarbejdere, der arbejder med byggeri, vil blive udfordret. Vi vil også blive udfordret i byrådet, og vi kan blive nødt til at gå på kompromis og afveje imellem kvalitet og klima. Det bliver en prioritering, byrådet skal foretage. Men vi kan ikke blive ved med at vente på, at andre finder løsninger, siger Jacob Bundsgaard i pressemeddelelsen.

223 mio. kr. til byggeri og 96 til anlægsprojekter

Med det nye forslag skal omstillingen hjælpes på vej ved at afsætte 70 pct. af denne pulje, det vil sige 223 mio. kr., til at understøtte kravet om det mere klimavenlige byggeri. Resten af puljen skal støtte klimatiltag i andre anlægsprojekter end byggeri.

Byrådet vedtog med klimaplanen 2021-2024 en målsætning om at nedbringe klimaaftrykket fra bygge-og anlægsopgaver med 70 pct. i 2030 set i forhold til 1990. Med baggrund heri blev der i den 10-årige investeringsplan afsat 5 pct. af det samlede bygge- og anlægsbeløb i en klimapulje. Dette svarer til i alt 319 mio. kr. i perioden 2024-2033.

Med det nye forslag skal omstillingen hjælpes på vej ved at afsætte 70 pct. af denne pulje, det vil sige 223 mio. kr., til at understøtte kravet om det mere klimavenlige byggeri. Resten af puljen skal støtte klimatiltag i andre anlægsprojekter end byggeri.

For at understøtte omstillingen har Aarhus Kommune samtidig har lavet et partnerskab med DI Byggeri for løbende at kunne drøfte, hvordan kommunen når i mål med de ambitiøse klimamålsætninger.

En ’frivillig CO2-klasse’

Den frivillige bæredygtighedsklasse, som indebærer en maksimal udledning på 12 kg CO2e/m2/år – testes frem til november 2023. Elementer herfra kan blive indarbejdet i Bygningsreglementet, og dele af den frivillige bæredygtighedsklasse bliver dermed obligatorisk for alt nybyggeri på over 1.000 kvm.

I forlængelse af den frivillige bæredygtighedsklasse er der lavet en ’frivillig CO2-klasse’, hvor der sættes krav om, at byggeri maksimalt må have et samlet CO2-aftryk på 8 kg CO2e/m2/år i 2023, hvilket trappes ned med 1 kg CO2e/m2/år hvert andet år frem til 2029, hvor kravet er 5 kg CO2e/m2/år.

Kilde: Aarhus Kommune

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.172