23948sdkhjf

Huslejeloftet vil få store konsekvenser for erhvervslivet

Der er behov for stabile rammevilkår i ejendomsmarkedet, så alle parter i ejendomsmarkedet kan være sikrer på, at spillereglerne ikke bliver ændret så snart der sker midlertidige udsving, i dette tilfælde inflation

Inflation rammer alle led i samfundsøkonomien. Ikke kun lejere og forbrugere, men også udlejere og virksomheder. Derfor er regeringens aftale om at lave et huslejeloft at skyde forbi skiven, da de økonomiske konsekvenser langt overstiger de positive effekter.

Huslejeloftet går ind og fundamentalt rykker ved den gængse markedsforståelse, der er i Danmark, om at det er de frie markedskræfter, der styrer prisudviklingen i markederne. Det gælder både, når priserne går op og når priserne går ned.

Med aftalen går regeringen ind og bryder indgåede kontrakter mellem udlejer og lejer. Det er problematisk og kan have karakter af ekspropriation. Forslaget kan derfor medføre stor erstatning til de udlejere, hvis kontrakter bliver brudt af staten.

En erstatningen til udlejerne vil være på sin plads, men det vil også medvirke til, at endnu flere penge bliver sendt ud i samfundet. Det er dybt uansvarligt i en tid, hvor vi oplever den højeste inflation i 30 år.

Gennemsigtig regulering

Hvis man gerne vil hjælpe udsatte lejere i nuværende situation, så er der behov for mere direkte hjælp, som ikke puster unødigt til inflationen. Det kunne for eksempel være i form af en øget boligstøtte, som målrettet vil hjælpe de lejere, som er mest udsatte.

Den hidtidige huslejeregulering fra 2015 er medvirkende til at sørge for, at huslejen følger den generelle prisudvikling, således at ingen udlejere kan lave lejereguleringer, der er uforholdsvist store. Den nuværende regulering er objektivt og gennemsigtigt, både for udlejer og lejer – modsat huslejeloftet på 4 pct., som er et arbitrært loft, fastsat af regeringen og en række af Folketingets partier.

Det skyldes blandt andet, at der i forslaget også er mulighed for udlejerne at blive undtaget for huslejeloftet, såfremt de kan dokumentere stigende udgifter. Dermed vil huslejeloftet medføre store administrative byrder både for virksomhederne og det offentlige, da det vil kræve mange administrative kræfter at dokumentere og kontrollere, om udlejernes udgifter er steget.

Forslaget vil også ramme skævt i og med, at der ikke tages højde for lejernes indkomst. Tal fra Danmarks Statistisk viser, at omkring halvdelen af lejerne har en indkomst, der er højere end den gennemsnitlige indkomst i Danmark.

Det er dermed i høj grad personer med en indkomst, der er højere end den gennemsnitlige, der vil nyde godt af huslejeloftet.

Man skyder altså med spredehagl med forslaget.

Forslag bør genovervejes

Forslaget om huslejeloftet vil få store konsekvenser for investeringslysten på ejendoms- og byggemarkedet – ikke kun på den korte bane. Mange ejendomme handles på fremtidig indtjening, og det betyder, at der for mange ejendoms- og byggeinvestorer vil være forbundet et relativt stort tab i deres virksomhedsværdier, og det er vel og mærke i en situation, hvor der er boligmangel i de store byer.

Alt i alt medfører et huslejeloft store erhvervsøkonomiske konsekvenser og er kun symptombehandling på et større problem med stigende inflation. Derfor bør regeringen og partierne bag aftalen kraftigt genoverveje, om dette forslag er den rette løsning på et langt større på problem.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141