23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Licitationen mener: Byggeriet er klar til at energirenovere Danmark

Midt i al elendigheden med voldsomt stigende priser på energi, er der lys i mørket. I hvert fald for byggebranchen, som må forventes at gå kronede dage i møde i forhold til at energieffektivisere og energioptimere både erhvervslivets bygninger og den private og almene boligmasse.

Opgaven er temmelig stor og omfatter mere end blot efterisolering og udskiftning af vinduer, som var det vi gjorde ”i gamle dag” for at spare på energien. I dag byder byggebranchens virksomheder på et væld af muligheder for at bygningsejere kan spare på energien. Ikke mindst i erhvervslivets lager-, kontor- og produktionsbygninger kan effektivisering af for eksempel varme- og ventilationsanlæg give meget store energibesparelser. Avanceret digital styring af industriens proces- og produktionsapparat hører også med i billedet.

Et eller andet sted, så handler det jo om at blive fri for Putins gas. Så derfor skal politikerne tage tænkehatten på og hive kuglerammen frem og få styr på, hvor mange penge staten skal sende i omløb i støtte til at få de store energirenoveringsopgaver sat i gang.

Og danskerne er klar. Det viser den store søgning på midlerne i Bygningspuljen. Det samme gælder virksomhederne, som også kan hente midler til energioptimering. Hæld nogle flere penge i disse ordninger og skab nogle nye, målrettede puljer, så energirenoveringen af den danske bygningsmasse for alvor kan sættes i gang. Det kan egentlig kun gå for langsomt.

Lederen Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.14