23948sdkhjf

P-plads bliver til studieby - kan skilles ad og genopføres et andet sted

På dagen for studiestart den 1. september kunne 88 studerende kalde den nye, flytbare studielandsby CPH Village Amagerbro for deres nye hjem. Grunden på Amagerfælledvej 52 var før en parkeringsplads. Nu bliver den til et boligfællesskab for unge studerende.

Det skriver CPH Village i en pressemeddelelse.

Med åbningen af studiebyen har iværksættervirksomheden CPH Village indtil videre opført godt 430 studieboliger i København siden 2018. Senere på året vil en fjerde studielandsby se dagens lys, når firmaet åbner deres til dato største “Village” på Nørrebro, med plads til yderligere 362 boliger.

CPH Village forsøger at lave byudvikling på en ny og mere fleksibel måde. Den cirkulære bebyggelse er konstrueret til både at kunne skifte funktion, gøres permanent eller flyttes til nye placeringer. Så ligesom grunden på Amagerfælledvej nu går fra at være en parkeringsplads til at danne ramme for studieliv og fællesskab, vil bebyggelsen også i fremtiden kunne rykkes til andre arealer med uudnyttet potentiale.

Firmaet Cph Village er en københavnsk startup-virksomhed på 14 personer, der arbejder for bæredygtige studieboliger. Studielandsbyen på Amagerbro bliver den tredje bebyggelse foruden Refshaleøen og i Jernbanebyen ved Vesterbro i København.

Konceptet sigter mod at opføre og drive boliger som er absolut bæredygtige. Det vil sige, at hvis alle boede og byggede på den måde på hele kloden, ville det være holdbart og skalérbart og dermed ikke bryde planetens grænser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191