23948sdkhjf

Kommune låner af kassebeholdning til nyt rådhus

Byggeriet af Vordingborgs rådhus går hurtigere end planlagt

Landet over er der byggerier, der overskrider budgettet eller bliver forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, og ikke sjældent rammes større byggerier af begge dele.

Men der er heldigvis også solstrålehistorier.

I Vordingborg er der så godt gang i byggeriet af det nye rådhus, at man nu er kommet foran tidsplanen. Og samtidigt holder det nye rådhus budgettet.

I februar i år kom det frem, at det nye rådhus ville blive 21 mio. kr. dyrere end beregnet.

- Det har været en lang proces, og siden 2010 har man arbejdet på, hvad der skulle ske, fordi det nuværende rådhus i Vordingborg er nedslidt og uddateret, sagde borgmester Michael Smed (S) til Tv2east.dk, da byggeriet gik i gang.

Det var de stigende materialepriser, der var årsagen, og byggeriet endte med at koste over 140 mio. kr.

Flere etaper

Det var et konsortie med Moe, PLH Arkitekter og ETN Arkitekter som i juni 2020 blev valgt til at stå i spidsen for det ny administrative centrup på Valdemarstorvet, hvor Vordingborgs nye rådhus skal bygges sammen med Jobcenter og Borgerservice.

Første etape var jobcenter og borgerservice, der er gennemført. Anden etape udgør 4.210 kvm fordelt på fire etager og 440 kvm kælder og er disponeret som et atriumhus.

Det er visionen for det samlede rådhus, at dette blandt andet skal understøtte oplevelser i form af for eksempel kulturelle aktiviteter. Borgerbetjening og -service bliver en naturlig del af det nye samlede rådhus, der samtidig udgør en moderne arbejdsplads for cirka 300 medarbejdere og et administrativt centrum. Mødecentret på 3. sal retter sig blandt andet mod foreninger og tagterrassen med udsigt til Gåsetårnet.

Tager af kassebeholdningen

På det seneste økonomiudvalgsmøde har politikerne skullet stemme for at afsætte godt 25,5 mio. kr. ekstra til rådhusbyggeriet i år. Det betyder dog ikke, at økonomien bag byggeriet er skredet. I stedet skal de mange millioner tages fra budgetterne i 2023 og 2024, så det samlede budget i sidste ende forbliver det samme.

– Fordi byggeriet er foran tidsplanen, så kommer der til at falde flere regninger i år, end det var forventet. Derfor skal der bruges flere penge i år, men de regninger kommer der så ikke de næste år, forklarer borgmester Mikael Smed (S) til sn.dk.

For at kunne rykke de 25,5 mio. kr. frem til i år, vil politikerne tage pengene fra kassebeholdningen, men det er så planen, at et tilsvarende beløb skal føres tilbage til kassebeholdningen hen over de kommende to år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11