23948sdkhjf

Digitalt opmålingsværktøj fjerner barrierer og spildtid på byggepladsen

Med en nyudviklet rover bliver det nu nemmere, når entreprenører skal lave basale opmålinger på en byggeplads. Unicontrol har udviklet et system, der taler lige ind i firmaets 3D maskinstyring

Entreprenører, håndmænd og landmålere kan nu fjerne frustrerende og kostbar nedetid ved selv at lave basale opmålinger. Med en nyudviklet rover fra Unicontrol i Odense kan alle uanset uddannelsesbaggrund præcist måle og afsætte punkter, der straks bliver digitaliseret og tilgængelige for 3D-maskinstyringen i førerhuset. Teknologien er blevet udviklet i tæt samarbejde med entreprenørbranchen og gennemtestet i fire måneder på travle byggepladser i Danmark og resten af verden. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Efterspurgt på forhånd

Allerede før roveren blev lanceret, har firmaet Unicontrol fået mange bestillinger på det nye produkt. Testbrugerne ude på byggepladserne har været så tilfredse, at de vil have flere eksemplarer af roveren til at optimere arbejdet med opmåling, kvalitetskontrol og dokumentation.

Roveren med indbygget tilt-kompensation kombinerer en højtydende GNSS-modtager med Unicontrols velkendte intuitive brugerflade. Med få klik kan man afsætte punkter og linjer, oprette overfladedesigns, udarbejde arealberegninger samt via UnicontrolCloud dele punkter og linjer direkte med maskiner og kolleger.

- Vores kunder har længe efterspurgt, at vi også tilbød en rover, for at de kunne få et komplet, strømlinet og integrerbart system fra Unicontrol. Det gør en stor forskel, at man let kan uploade projektfiler fra UnicontrolRover til andre Unicontrol enheder, i stedet for at rende efter maskinføren med et USB-drev på byggepladsen, siger Ehsanulla Ekhlas, CCO i Unicontrol.

Genkendeligt og pålideligt

Hos entreprenørfirmaet Harry Andersen & Søn A/S er roveren blevet en fast del af værktøjskassen:

- Vi bruger den til opmåling af alt fra terræn til kloaker, kantstensafsætning og også til at kontrollere højder efter afretning. Den er værdifuld for os, fordi den er præcis og pålidelig.Tiltfunktionen gør det hurtigere at lave en opmåling. Samspillet mellem roveren og maskinstyringen kører godt, fordi vi straks kan lægge projektdata op i clouden. Det er også en fordel, at brugergrænsefladen er den samme og simple, som vi kender i gravemaskinerne med Unicontrol's 3D maskinstyring, siger landmålingstekniker Lars Thomsen hos Harry Andersen & Søn A/S.

Sigh

Vækstkomet stormer frem

I første halvår af 2022 satte Unicontrol omsætningsrekord: Selskabet har allerede solgt brugervenlige maskinstyringsløsninger for 34 millioner kroner mod 30 millioner i hele 2021. Forventningerne til væksten resten af 2022 er tilsvarende høje, nu med et endnu mere komplet produktsortiment til maskinstyring i kraft af UnicontrolRover, som har et lavere prispunkt end andre rover-løsninger på markedet. Selskabet er netop flyttet i nyt domicil, der udgør en firedobling af arealer, og staben tæller nu 35 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113