Infrastrukturplan kan give boost blandt byggebranchens lærlinge
Byggebranchen har med Infrastrukturplanen rig mulighed for at forsyne sin egen fødekæde og mætte sit behov for fremtidens faglærte hænder.
Der fremgår af en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav i maj 2022. Analysen knytter til den infrastrukturaftale, som regeringen indgik i juni 2021 med en række af Folketingets øvrige partier.
Aftalen indeholder en række projekter til en værdi af 94,3 mia. kr. (2021-priser), der skal laves frem mod 2035. Det er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en gylden mulighed for at uddanne flere faglærte.
Rådet vurderer, at arbejdskraftbehovet ligger på 60.000 årsværk, hvoraf de 32.000 vil falde i bygge- og anlægsbranchen. Det rummer et potentiale for, at 4.650 af disse årsværk kan være lærlinge i bygge- og anlægsbrancherne. Det svarer ifølge Arbejderbevægelsen til cirka 2.000 flere lærlinge.
Beregningerne hviler på en større kortlægning af lærlingeandelen i private virksomheder i 2019, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd selv lavede i februar 2022.
Regnestykket bag de mange lærling
Metoden bygger på oplysninger om ansættelser i 53.000 private virksomheder, der har mindst en faglært ansat.
Til brug for denne analyse har AE undersøgt lærlingeandelen i visse delbrancher under bygge- og anlægssektoren. Disse lærlingeandele ligger til grund for beregningerne.
AE antager i stedet, at der vil blive taget lærlinge svarende til gennemsnittet hos de virksomheder, der tager lærlinge i dag, så bliver der i stedet 2.340 lærlingeårsværk.
Den absolutte top, hvorved AE kun ser på virksomheder, der tager lærlinge og bruger gennemsnittet fra den fjerdedel af disse virksomheder, der tager flest lærlinge, giver i alt 4.650 lærlingeårsværk.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Hvis de mange infrastruktur-projekter rent faktisk vil udklække nye faglærte, kan det blive en god samfundsøkonomisk forretning.
"Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved erhvervsuddannelserne. Gevinsten af en gennemsnitlig erhvervsuddannelse er i dag på cirka tre mio. kr. set over livet, når man ser på ekstra skatteindbetalinger samt sparede udgifter til overførsler sammenlignet med, hvis man var ufaglært." Det fremgår også af analysen, at omkostningerne til en erhvervsuddannelse i snit ligger på omkring 100.000 kr.
Analysens hovedkonklusioner
Infrastrukturaftalen kan give 60.000 ekstra årsværk i beskæftigelse, hvor et årsværk er defineret som én beskæftiget i ét år.
Af den ekstra beskæftigelse vil nogen være lærlinge, og der er potentiale til 4.650 lærlingeårsværk i bygge- og anlægsbranchen i Infrastrukturaftalen. Det svarer til ca. 2.000 flere lærlinge. Dertil kommer flere uddannede fra brancheuddannelserne.
De flere faglærte, der må forventes at følge af Infrastrukturaftalen, er en god forretning for statskassen. Set over livet er en erhvervsuddannelse en millionforretning for de offentlige finanser.
De offentlige finanser forbedres med cirka 300.000 kr. om året, hvis man løfter en ufaglært dagpengemodtager til beskæftigelse gennem en faglært uddannelse.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
