23948sdkhjf

Grønt lyst til boligprojekt og meget mere på vej i Sønderborg

Mange nye boliger plus et område med nye byggegrunde er godt på vej til at blive en realitet i Sønderborg Kommune. 10 af boliger er så tæt på, at lokalplanen for området netop er blevet godkendt i kommunens Teknik-, By, og Boligudvalg.  

De tre lokalplanforslag, som skal bane vej for de øvrige projekter om bolig- og uddannelsesaktiviteter, er desuden sendt i høring. Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

– Tættest på er 10 rækkehuse på Sundquistsgade i Sønderborg, fordi lokalplanen nu er vedtaget. Og så har vi sendt to lokalplansforslag i høring, der på sigt vil skabe attraktive boligområder i centrum, siger Kirsten Bachmann, formand for Teknik-, By, og Boligudvalget, i pressemeddelelsen.

Bag planerne om de 10 rækkehuse i to plan står ifølge Ugeavisen Sønderborg boligforeningen Salus med planer om rækkehusene henvendt til familier. 

Boligområder og uddannelse

Lokalplanforslagene, der er sendt i høring, omfatter dels et boligområde ved Helene Hanssens Vej, hvor en bygherre ønsker at udvikle et boligområde med række-, dobbelt- og klyngehuse.

Det andet lokalplanforslag gælder for Nørager i forlængelse af Morsøvej og Vendsysselvej, hvor Sønderborg Kommune og Sønderborg Andelsboligforening (SAB) er forpligtet til at reducere antallet af almene familieboliger. Det skyldes, at området er udpeget til et omdannelsesområde.

Endelig er der lokalplanforslaget for et område til etageboliger, liberalt erhverv og uddannelsesinstitutioner ved Linde Alle i Sønderborg.

– Det er jo et område i Sønderborg, der har forandret sig meget de seneste mange år fra at være et rent industrikvarter til nu at være et boligområde, huse skoleaktiviteter og liberalt erhverv. Derfor ønsker ejeren af ejendommen Linde Alle 7 at kunne anvende ejendommen til uddannelsesinstitutioner, hvilket skyldes, at bygningen i dag allerede bliver brugt til dette. Det har der ikke været permanent mulighed for, og derfor sender vi nu en lokalplan i høring, så det kan blive en fremtidig løsning, forklarer Kristian Beuschau.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187