23948sdkhjf

Chef for svensk byggemarked i Danmark: Jeg vil sætte standarden for danske byggemarkeder

Svenske Byggmax har slået dørene op til den første danske butik og afdelingschef Mathias Mayn vil sikre, at butikken bliver et nationalt pejlemærke for branchen

Mathias Mayn, som er ny afdelingschef for den svenske byggemarkedskæde Byggmax første butik i Vejle, slog dørene op til den nye butik i fredags.

I en pressemeddelelse beskrives den 27-årigere Mathias Mayn som det perfekte match for den svenske byggemarkedsgigant. Han har oparbejdet en stor erfaring med byggedetail fra Stark, og så er han dansk med svenske rødder – ligesom det nye byggemarked i Vejle.

Mathias Mayn kom ved en tilfældighed ind i byggemarkedsbranchen, da han som 19-årig begyndte som elev i Stark i 2014. Det viste sig at blive begyndelsen på en ny karrierevej. Allerede i 2019 blev han butikschef for første gang. Og nu er han klar til at stå i spidsen for Byggmax’ første butikssatsning i Danmark.

- Jeg glæder mig meget til at blive en del af Byggmax’ indtog i Danmark, hvor jeg med min erfaring og mit engagement kan være med til at gøre byggecenteret i Vejle til et nationalt pejlemærke, især for kommende Byggmax-butikker, men forhåbentlig også for konkurrerende byggemarkeder, forklarer Mathias Mayn i pressemeddelelsen.

Vigtigt med lokalt kendskab

Når Mathias Mayn ikke knokler rundt i byggemarkedet, gør han det på fodboldbanen. Mathias Mayn spiller Serie 4-fodbold, og ellers dribler han mellem cykling, golf og lidt DJ’ing, hvor han har en forkærlighed for især house-musik.

Mikael Bengtsson, som er dansk landechef for Byggmax, fremhæver, at lokalt kendskab er vigtigt for den danske satsning:

- Og det får vi i den grad med Mathias. Kompetencerne taler for sig selv, og Mathias er ambitiøs på Byggmax’ vegne. Han er den helt rigtige til at sætte retningen i et byggemarked, hvor kernen er kvalificeret rådgivning til gør-det-selv-folket. Mathias er en stor gevinst for os og vores kommende kunder i Vejleområdet, siger den danske landschef for den svenske byggemarkedsgigant.

Byggmax ser potentiale i at åbne omkring 25 butikker i Danmark i løbet af de næste fem år.

Byggmax

Byggmax er Sveriges største byggecenterkæde, og omsatte i 2021 for 7,6 mia. SEK svarende til ca. 5,5 mia. kr.

Byggemarkedet satser på den hurtige og simple handel, blandt andet online med dertilhørende click-and-collect og drive-in i samtlige butikker.

Byggmax har i dag mere end 190 butikker fordelt i Sverige, Norge og Finland, og satser desuden stærkt på e-handel

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125