Opdateret kl 12:52 med yderligere information og regnskabstal.
- Egen konkursbegæring var desværre den eneste forsvarlige mulighed.
Sådan indleder entreprenørvirksomheden Arentfeld A/S en pressemeddelelse om, at firmaet er gået konkurs.
- Efter en række intense måneder, hvor likviditeten har været trængt, har vi desværre måttet indse, at fortsat drift ikke længere er mulig. Corona situationen og konsekvenserne heraf samt et større fejlslået projekt, og i sidste ende en væsentlig udebleven betaling fra en bygherre, gjorde udslaget, udtaler den tidligere bestyrelse i det Glostrup-baserede entreprenørfirma i pressemeddelelsen om den tunge beslutning.