23948sdkhjf

Rådhus rejser sig i Herlev

Hoffmann er entreprenør på projektet, som blev igangsat sidste efterår

Byggeriet af Herlev Kommunes nye Rådhus Hjortespring skrider planmæssigt frem. Det kunne flere gæster se ved selvsyn, da der onsdag blev holdt rejsegilde på den PLH Arkitekter-tegnede bygning. Det skriver arkitektfirmaet i en pressemeddelelse.

Hoffmann er entreprenør på projektet, som blev igangsat sidste efterår, og efter planen skal stå færdig i 2023. Med på byggeteamet, som blev præsenteret som vinder i december 2020, er også Vita Ingeniører.

Om Rådhus Hjortespring

Rådhus Hjortespring, det kommende rådhus i Herlev Kommune, ligger på adressen på Dildhaven 43, 2730 Herlev og bliver i alt 2.000 kvm fordelt på to etager.

Bygningen kommer til at huse kommunalbestyrelsessalen, ’Center for Børn, Unge og Familier’, ’Center for Dagtilbud og Skole’ samt ’Jobcenter – unge 1829 år, uddannelseshjælp & SSP’.

Det nye rådhus forventes at stå klart i 2023.

Vinderholdet:

  • Entreprenør: Hoffmann
  • Arkitekt: PLH Arkitekter
  • Ingeniør: VITA

I tæt samarbejde med Herlev Kommune er der i designet lagt stor vægt på, at rådhuset både skal tilbyde optimale rammer for medarbejderne og samtidig blive et samlingspunkt for kommunens borgere og foreninger.

– I vores design har vi netop tænkt tilgængelighed ind, så der bliver tale om et uformelt mødested og en bygning i øjenhøjde med dens besøgende. Møderne i den lokale sportsklub eller samlingerne i hobbyforeningen ligger oftest om eftermiddagen og aftenen. Ved at placere bygningens arbejdsområder, så de ligger afskærmet, kan offentligheden få adgang til og gavn af byens nye samlingspunkt også efter normal arbejdstid, fortæller Søren Mølbak, adm. direktør i PLH Arkitekter, i pressemeddelelsen.

Det kommende rådhus bliver i alt 2.000 kvm fordelt på to etager med en planløsning, som gør det muligt løbende at tilpasse bygningen, så omgivelserne altid er optimeret til de opgaver, der er knyttet til husets 85 arbejdspladser.

Stueetagen indrettes med mødelokaler og kantine med store vinduer, der har udsigt over det grønne område. Ved siden af kantinen placeres kommunalbestyrelsessalen. De to rum kan lægges sammen ved, at væggen skydes til side, så det bliver et stort rum. Det giver mulighed for større arrangementer.

På 1. salen indrettes kontorområder og arbejdspladser. Der er kig til 1. salen fra den dobbelthøje foyer med plads til ophold. Huset vil desuden indeholde omklædnings- og baderum, parkering - også til cykler og der vil være fokus på at sikre en god kollektiv trafik til og fra rådhuset.

Med blik for bæredygtighed får det nye rådhus flere løsninger, der skal nedbringe energiforbruget såsom centralt styret belysning, solafskærmning og klimaskærme samt solceller på taget.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.158