Ministeren vil have lavere anlægsloft: Kommuner vil have det banket op i rekordhøjde
Mens landets finansminister Nicolai Wammen (S) tirsdag talte for at sænke kommunernes anlægsloft til under 19,9 mia. kr. næste år, trækker kommunerne markant i den anden retning.
En rundspørge fra Kommunernes Landsforening (KL) blandt kommunernes økonomichefer viser nemlig, at de samlet vurderer et behov for bruge 26 mia. kr. på anlæg i 2023, skriver FacilityTech.
Det vil i så fald være det højeste niveau siden kommunalreformen i 2007.
- KL vil have sat anlægsloftet op, så aktivitetsniveuaet ikke går ned grundet prisstigningerne, fortæller formand i KL Martin Damm (V) til FacilityTech.
Anlægsloftet er i år sænket sammenlignet med 2020 og 2021, hvor der begge år blev skruet rekordhøjt op for at modvirke de formodede negative effekter af coronapandemien.
Og finansministeren mener altså, at niveauet næste år skal sænkes yderligere til under de 19,9 mia. kr., som rammen ligger på i år.
Dels fordi der skal frigøres kapacitet i en brandvarm byggebranche, så en plan om at udrulle Danmarks fjernvarmenet hurtigere. Dels fordi kommunerne får for lidt for pengene og en for høj anlægsramme kan presse inflationen, sagde Nicolai Wammen tirsdag ifølge Ritzau.
Men kommunernes andel af det samlede bygherreforbrug i byggebranchen er ikke stort nok, til at finansministerens argumentation holder vand, siger Martin Damm ifølge FacilityTech. Han tilføjer blandt andet, at kommunernes andel af den samlede årlige anlægssum kun udgør otte pct., samt at flere kommuner har aflyst projekter i år.
En rundspørge fra Bygherreforeningen viste tirsdag, at halvdelen af landets bygherrer forventer at aflyse byggeprojekter i 2022, især på grund af prisstigninger. Af de bygherrer, som forventer at trykke på bremsen, var de 30 pct. kommunale.
KL skal mødes med regeringen i slutningen af maj og forhandle videre om rammerne for næste års økonomi.
