23948sdkhjf

Gearer sig til mindre projekter - nu bygger Züblin for medicokæmpe

Novo Nordisk har sammen med totalentreprenøren Zublin netop taget første spadestik til 6.600 kvm produktionsfaciliteter i Fabriksparken i Hillerød, oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Projektet er en del af udvidelsen af medicinalkæmpens eksisterende produktionsfaciliteter, hvor virksomheden blandt andet producerer diabeteslægemidler. Med udvidelsen får Novo Nordisk yderligere kapacitet, så de kan sikre fremstillingen af fremtidens diabetesprodukter. 

– Vi har en organisation, der i lige så høj grad er gearet til at løse mindre projekter. Anders Feldbæk, afdelingschef, Züblin

Aqvila har stået for den indledende projektering, mens Züblin, RH Arkitekter og Sweco udfører den resterende hovedprojektering og projektopfølgning.

Styr på stål- og betonleverancerne

De seneste måneder har Züblin arbejdet på første fase af projektet, som består i en renovering af en eksisterende fabrikshal. Den del af projektet er nu afleveret til Novo Nordisk.

– I den indledende fase er der etableret et godt samarbejde med en god og konstruktiv dialog, og teamet er godt rustet og klar til næste fase. Her er projekteringen i fuld gang og leverancerne på stål og betonelementer afklaret, fortæller afdelingschef fra Züblin, Anders Feldbæk, om i pressemeddelelsen om projektet.

– Det første spadestik markerer således selve opstarten med etablering af byggeplads, jordarbejder og udgravning til omlægning af rørføring, tilføjer han.

Gearet til små og mellemstore projekter

Züblin er i gang med at udvikle forretningen til også at gælde små og mellemstore projekter - og ikke kun de større af slagsen. 

Og projektet hos Novo Nordisk er ét af de nye projekter, som entreprenørvirksomheden har taget hul på i den seneste tid. 

– Vi har en organisation, der i lige så høj grad er gearet til at løse mindre projekter. Ser man på hele den koncern, som Zübling er en del af, er hovedparten af de projekter, der udføres, små og mellemstore, forklarer Anders Feldbæk.

Novo Nordisk A/S' udvidelse i Hillerød

Bygherre: Novo Nordisk A/S

Bygherrerådgiver: Aqvila A/S

Totalentreprenør: Züblin A/S

Arkitekt: RH Arkitekter A/S

Rådgivende ingeniør: Sweco Danmark A/S

Areal: 6.600 kvm

Se nøgletal for:
Læs mere om: Züblin Novo Nordisk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094