23948sdkhjf

Stor boligorganisation skifter adm. direktør efter 27 år

Efter 27 år på direktørposten i en af landets største almene boligadministrationer, Boligkontoret Dankark, har adm. direktør Michael Demsitz besluttet at give stafetten videre til sommer, skriver Boligkontoret Danmark i en pressemeddelelse.

Boligkontoret Danmarks bestyrelse har efter en lang proces besluttet, hvem der skal overtage stafetten, og det bliver med Boligkontoret Danmarks bestyrelsesformand Klaus Bentzens ord "nogle meget store sko at skulle udfylde"

- Derfor har vi i bestyrelsen enstemmigt besluttet at ansættelse vores 48-årige forvaltningsdirektør Lars Lehmann som ny adm. direktør, der med sin store erfaring fra sektoren og vores organisation er den helt rette til rollen, fortæller Klaus Bentzen i pressemeddelelsen.

Kort om Boligkontoret Danmark

Boligkontoret Danmark administrerer godt 31.000 lejeboliger for 60 boligselskaber samt ældre- og plejeboliger for 14 kommuner/regioner og yder derudoverIT-drift for boligselskaber med godt 25.000 boliger. 

Hovedkontoret er beliggende på Havneholmen i København V og derudover er der syv afdelingskontorer fordelt i landet.

Den kommende adm. direktør, Lars Lehmann, erklærer sig både taknemmelig og stolt: 

– Velvidende at det kræver sin mand at fylde stolen ud efter Michael, er jeg samtidig glad for, at der i bestyrelsen er fuld opbakning til at fortsætte ad det spor og i den retning, vi som organisation har bevæget os i de sidste mange år, udtaler han.

Direktørskiftet bliver effektueret den 1. august 2022.

Alment boligblod i årerne

Med over 40 års erfaring i boligsektoren, som medlem af bestyrelsen i BL – Danmarks Almene Boliger og som formand for Byggeskadefonden, er Michael Demsitz en direktør med alment boligblod i årerne. Det har derfor ikke været nogen let beslutning at sige stop: 

CV: Michael Demsitz

  • 67 år
  • Cand.scient i geografi fra Hebrew University Jerusalem, Israel og Københavns Universitet i 1981
  • Adm. direktør i Boligkontoret Danmark siden 1995. Inden da var han forvaltningschef i AKB
  • Ny valgt bestyrelsesformand i Forenet Kredit, hvor han har siddet i bestyrelsen siden 2004
  • Bestyrelsesmedlem i Nykredit A/S, Nykredit Realkredit og BL –Danmarks Almene Boliger
  • Formand for Byggeskadefonden
  • Ekstern censor på kandidatuddannelsen Plan, By og Proces på RUC

– Med 27 år ved roret i så stor og landsdækkende en boligadministration som Boligkontoret Danmark med tusinde af frivillige i vores medlemsfællesskab kommer man godt omkring, får sat en masse vigtige aftryk og får mødt utallig mange forskellige almene beboere og beboerdemokrater. Sammen har vi været med til at kæmpe en masse kampe for den almene sag, og den kampånd vil jeg fortsat tage med mig i mit nye virke, siger han i pressemeddelesen. 

Fremover vil Michael Demsitz bruge en stor del af sin tid som nyvalgt formand for Forenet Kredit. 

 

 

 

Om Boligkontoret Danmark

 

 

Boligkontoret Danmark

Havneholmen 21

1561 København V

 

http://www.bdk.dk

Boligkontoret Danmark er en af landets største almene boligadministrationer, er non-profit og virker som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber fordelt over det meste af Danmark.

 

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141