23948sdkhjf

Kobling af by og natur giver boligområde i Randers et frisk pust

Boligområde ved Randers får helt nyt udtryk

I løbet af sommeren i år kan borgere i Randers se frem til resultatet af byggeprojektet ’’Infrastruktur Jennumparken’’, som giver boligområdet i det nordlige Randers et nyt udtryk og gør det mere åbent og tilgængeligt, blandt andet med skabelsen af nye natur- og aktivitetsområder.

Anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard står for anlægsarbejdet i Jennumparken. Ved udgangen af 2021 anlagde virksomheden ny bundsikring og belægning, og sidenhen er en del af det udvendige inventar og de nye lysmaster også kommet op.

Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.  

Fakta: Infrastruktur Jennumparken

Bygherrerne i projektet er boligorganisationerne Lejerbo Randers og Møllevænget & Storgaarden. Boligorganisationerne har tilsammen fem boligafdelinger i området, som er administreret af henholdsvis Lejerbo og RandersBolig.

Arkplan Landskabsarkitekter har udformet projektet.

– Den nye infrastruktur i Jennumparken handler om at give området et frisk pust. Området ligger lige op ad store naturområder. Det skal beboerne kunne mærke, så vi styrker koblingen mellem det bynære og den omkringliggende natur, , fortæller Nicolai Cramer, der er produktionschef hos OKNygaard og ansvarlig for anlægsprojektet i Jennumparken.

– Jennumparken får blandt andet nye stiforbindelser, nye indgange og nye aktivitetsområder, som beboere i alle aldre kan benytte, uddyber han i pressemeddelelsen.

Blandt andet bliver fire nye lysende træer en arkitektonisk krone på værket, som kun findes to andre steder i Danmark. Træerne kommer til at stå ved indgangene til boligområdet og ved aktivitetsområdet.

Arkplan Landskabsarkitekter har udformet projektet.

Udviklingen af projektet i Jennumparken skrider hastigt fremad. Ifølge OKNyggaard blandt andet takket være samarbejde mellem de involverede parter. 

– Der har været rigtig god dialog og et godt samarbejde mellem alle involverede parter fra starten af. Derfor styrer vi direkte mod mållinjen med hastige skridt på trods af dårligt vejr i løbet af vinteren. Når vi anlægger by- og uderum, hvor der også er beboere at tage hensyn til, så er det afgørende med løbende brugerinddragelse og en samarbejdsorienteret tilgang, fortæller Nicolai Cramer, produktionschef hos OKNygaard.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125